Annonce

Annonce

Svar: Vil hverken sove eller spise


15. september 2011

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Line

Jeg ved fra dine tidligere breve, at din datter har haft svært ved at spise gennem længere tid og at hun også har været motorisk meget urolig og vi har tidligere talt om at hun kunne have brug for sansemotoriske øvelser. Du fortæller i dag, at ud over hendes spiseproblemer, så følges hun af jeres sundhedsplejerske, fordi hun motorisk ikke kan komme op i strakt arm og virker motorisk forsinket ...

Jeg synes du skal bede jeres læge om at undersøge din datter og få en tid til samtale. Bed om at der bliver sat lidt ekstra tid af, så der er tid nok til at tale om det hele. Jeg synes det er vigtigt at få lægen ind over, fordi det ikke kan udelukkes, at der er en sammenhæng mellem din datters spisevaner og motoriske udvikling.

Det er vigtigt at hun får mælk nok = væske nok og det gør hun ikke, som du beskriver det lige nu. Det lyder som om at hun vil have behov for et kalktilskud og det skal du drøfte med lægen. Væskebehovet er stort og du skal tale med lægen om, hvad hun som minimum skal indtage og hvad der skal ske, hvis hun ikke indtager denne mængde.

Det er vigtigt at hun undersøges - måske har hun brug for mundmotorisk stimulation for at ville spise og drikke .. Der er mange ubekendte og jeg synes hun skal undersøges, så I kan finde ud af, hvad det er der sker hos jer, hvorfor hun reagerer som hun gør - så også du kan få hjælp til netop at hjælpe hende bedst. Hun er jo ikke dit første barn, så du har noget at sammenligne med og jeg synes din bekymring skal tages alvorligt.

Udover dette, så synes jeg det er vigtigt at du forsøger at følge en fast plan for dagen. Det gør ikke noget at din datter ikke spiser mere end et par skefulde - det er bedre end ingenting og det er fint! Prøv at se lidt mere på klokken og tilbyd hende mad og mælk til faste tider. Dette fordi det naturligt vil påvirke hendes indre ur og naturligt begynde at give hende lidt fornemmelse for mæthed og sult. Hvis maden ...


Annonce

... serveres til faste tider og I har en fast rytme omkring det, vil hun naturligt begynde at forbinde det at sidde ved bordet med at skulle spise og vil naturligt også begynde at føle behov for maden netop der. Præcis som du også selv føler dig sulten til frokost, om aftenen osv.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre

Morgen 7: Havregrød, vand af kop.

Morgenlur

Formiddag 9.30: Små bidder af en bolle med lidt smør, frugtmos, frisk frugt i hånden og en ostehaps. Vand af kop.

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere, der følges efter med lidt grøntsagsmos (må gerne være mos fra glas -prøv evt. også "lovemade" som du finder på frost.) Du kan med fordel også bruge grøntsagsmosen som smørbart pålæg, så hun på den måde får lidt ekstra ned i maven :) Se også klippet "smørbart pålæg af færdiglavet babymad" i babykøkkenet under web-tv her på siden.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Puttes til middagslur

Eftermiddag 14.30-15: Flaske. Da hun sandsynligvis ikke får flaske inden luren, så skal den ligge om eftermiddagen og det er vigtigt at du her prioriterer flasken fremfor grød.

Sover dagens sidste lur ca kl 16

Aften 17.30-18: Grøntagsmos - udgangspunkt i jeres mad og hun tilbydes mad når I sidder ved bordet og I spiser sammen. Start med lidt mad i hånden, små bidder af frikadelle eller lignende i munden og følg så efter med lidt grøntsagsmos af en ske. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19.30. Hvis hun ikke vil flasken her, så må hun få lidt mme af en kop i stedet og så må du give hende flasken, når hun sover og hun må spise i søvne ...

Sen aften 23-24: Flaske som spises mere eller mindre i søvne.

Hvis hun ikke vil have flaske at sove på, så kan I give hende flaske kl 22, hvor hun har sin første opvågning og så give hende en flaske igen en gang i løbet af natten, hvor hun atter vågner op, f.eks. kl 01/02.

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brystspænding

Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.

Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.

Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...

Læs mere i Babylex

Køkkenhygiejne

Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.

- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.

- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce