Annonce

Annonce

Svar: Vågen 1-2 timer om natten


16. september 2011

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Der kan være flere årsager til at jeres dreng vågnre om natten og jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med dig.

For det første er det vigtigt at han får den mængde mad og mælk om dagen, som han har behov for og det vil være rigtig godt at du forsøger at køre en helt fast rytme her. Det vil sige et fast stå op tidspunkt og et fast tidspunkt han bliver puttet på til natten. Det betyder også faste spisetider for både skemad og mælk og faste vågne og aktive perioder.

Gennemsnitligt vil børn på din drengs alder ofte begynde at kunne nøjes med to lure dagligt, - en kort formiddagslur og en længere middagslur. De vil ofte sove ca 14 ½ time i døgnet og det kan være fordelt sådan, at barnet sover f.eks. 11 timer om natten og 3 ½ time samlet om dagen. Nogle børn sover mere om dagen, men vil så ofte sove en kortere nattesøvn og det kan faktisk hos jer godt spille ind.

Du fortæller jo at han ofte sover fra kl 20-06/07 - altså 10 ½-11 timer om natten og ofte også sover 4-5 timer i løbet af dagen. Det er måske forklaringen på, hvorfor han vågner om natten og kan være vågen i en time ...

En anden forklaring kan være at han nogle dage sover 3 lure og denne sidste lur vil ofte også kunne påvirke nattesøvnen, så han begynder at vågne mere om natten. Så en rytme med to lure dagligt, vil være rigtig godt at arbejde på nu.

Hans alder og udvikling spiller også ind. Det er naturligt at han drømmer mere, alt hvad han oplever om dagen skal bearbejdes om natten, når han sover og børn i denne alder drømmer meget. Dertil kommer at han motorisk også vil være rigtig godt igang og godt kan trille omkring, men stadig ikke rette på sig selv under søvnen. Han kan derfor godt have behov for hjælp til stillingsskift om natten, brug for at du lige hjælper ham om på den anden side, får dynen på, bliver puttet og kærtegnet.

Måden han falder i søvn på har noget at sige, det er f.eks. vigtigt at han får flaske med mælk når han skal sove og at dette indgår som en fast del af hans putteritual, men det er vigtigt at han ikke falder i søvn med flasken i munden. Det er vigtigt at han lige når at registrere hvor han bliver lagt, når han skal sove, så han forbinder sin seng med det sted, hvor ...


Annonce

... han falder i søvn.

Det er på samme måde vigtigt, at du ikke kommer en sut i munden på ham eller giver ham flaske flere gang om natten, når han vågner og sover uroligt. Men at du prøver at hjælpe ham videre i søvnen med dine kærtegn, beroligende ord, nærhed osv.

Jeg vil lige sende dig en plan for dagen som den kan se ud nu:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos (vitaminer), frisk frugt i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur - sover her måske en time 60 minutter

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 13-13.30 - tidspunktet afhænger af hvor sent formiddagsluren ligger, sover et par timer gerne 2 ½ time


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 16: Flaske og evt lidt frugtmos, frisk frugt i hånden

Powernappen, dagens 3 lur begynder at blive sprunget over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske og begynder herefter at sove uden mælk til næste morgen tidlig. At sove igennem i denne alder betyder at han kan sove 5-6 timer uden at få mælk - f.eks. fra midnat og til næste morgen tidlig.

Men det betyder samtidig, at han godt kan vågne og have brug for dine beroligende hænder, brug for hjælp til at skifte stillling om natten.

Nogle gange er det en god løsning for både forældre og barn, at koble tremmesengen til forældresengen og fjerne tremmerne fra den side, der støder op mod forældrenes seng. Ved at koble de to senge på denne måde, så får du mulighed for at lægge en beroligende hånd over på jeres dreng, så han kan mærke at du er der, samtidig med at han holdes sovende i sin egen seng og dermed også lærer at det er i egen seng, han skal sove :)

Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker videre og måske har en idé om, hvad der gør sig gældende hos jer. Hvis man ved, hvad der sker, så er det også lettere at handle og også lettere at forstå og acceptere at ens barn sover uroligt :)

Rigtig meget held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce