Annonce

Annonce

Svar: Hjælp - vi trænger desperat til søvn


16. september 2011

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Ninna

Tak for dit brev og velkommen til :) Dejligt at høre at du har været glad for min bog om børn og søvn :)

Jeg vil gerne dele lidt tanker med dig ...

Øreproblemer, kan naturligt være en forklaring hos jer. Selvom jeres dreng har fået lagt dræn, så sidder erfaringen med at blive vækket og have ondt stadig i kroppen og det er sådan at "kroppen husker" og det tager rigtig lang tid, at få skabt en ny erfaring.

Men derudover lyder det faktisk også lidt som om at jeres dreng måske kan have en mildt form for natteskræk. Det skriver jeg også om i bogen, men det ses normalt hos ældre børn og er derfor nok ikke noget du har spekuleret så meget i. Jeg har dog oplevet det hos enkelte yngre børn også og måske er det en mild form for nakkeskræk I oplever hos jer.

I hvert fald kan det ikke udelukkes, netop med den udvikling jeres dreng går igennem lige nu, at han også drømmer mere. Han er motorisk rigtig godt igang og bevæger sig mere og mere rundt på egen hånd og alt hvad han oplever om dagen skal bearbejdes i søvne. Normalt drømmer vi under det der hedder "drømmesøvn", som er en let søvn, men drømme kan også forekomme i den dybeste søvn og det er her man oplever natteskræk. Så måske har jeres dreng flere drømme i den dybe søvn lige nu og reagerer derfor med skrig om natten.

Det som kendetegner natteskræk og som adskiller det fra mareridt er at barnet ikke vågner. Et barn som har mareridt, vil vågne, kalde på mor og far, være ked af det og vil normalt kunne give udtryk for at det har drømt noget som ikke var rart ...


Annonce

... (naturligt større børn), men man vil kunne fornemme, at barnet reagerer på en drøm og det vil være muligt at trøste og berolige sit barn. Men et barn som har natteskræk sover, det vågner med skrig og kan godt have åbne øjne, men vil faktisk sove og det er meget svært at berolige barnet.

Natteskræk forekommer først på natten, så det kan også være et pejlemærke om at det kan være det hos jer, hvis han vågner og skriger først på natten - mareridt forekommer hen mod morgenstunden ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ud over øreproblemer og natteskræk, så kan en årsag også være søvnassociationsproblemer. Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvordan jeres dreng falder i søvn om aftenen, men hvis han falder i søvn i jeres arme og derefter flyttes til sin seng, så kan det være behovet for at være i jeres favn, der gør at han vågner og søger jer igen og igen. Hvis det er tilfældet så er det en god idé at lære ham at falde i søvn i sin seng, så han lærer at sove der, hvor I ønsker han skal sove hele natten.

Med til problematikken omkring øreproblemer og tandfrembrud for den sags skyld, som I jo også er inde på - hører også at I skal være sikre på at han ikke har smerter og måske skulle I tale med lægen om at give ham lidt smertestillende i en periode. Hvis det virker, så han sover roligt, så må han jo have ondt, og så er spørgsmålet at finde ud af, hvor han har ondt henne ... Når børn vågner, skriger og tydeligt har svært ved at slappe af og finde ro, ja så kan det tyde på at barnet har ondt ...

Håber du kan bruge lidt af ovenstående tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil lige fortælle, at vores datter nu falder i søvn helt af sig selv, og vi har slet ikke haft en kamp med at lære hende det.

Vi skylder dig æren for det, da vi har fulgt dine råd fra din bog og din brevkasse.

Så tusind tak!

Mor til pige på 18 måneder


Annonce