Brev:
Bekymret for utryg og genert søn
Hej Netsundhedsplejerske
Jeg vil høre om du kan hjælpe os med vores meget generte/tilbageholdende/utrygge dreng.
Han er lige fyldt 4 år og jeg er begyndt at blive bekymret for om det varer ved - jeg vil jo selvfølgelig gerne hjælpe ham til at blive mere tryg.
Her er et par eksempler fra den seneste tid:
1. I denne uge er vi startet op i børnehave/med arbejde igen efter endt sommerferie. Min mand har fået nyt arbejde, så det er nu mig der skal aflevere – og dette i en ny (gæste) børnehave pga. ferien. Der er dog mange børn han kender samt tre pædagoger fra hans egen børnehave. Alle dage er han brudt fuldstændig sammen da vi skulle sige farvel, græd og låste sig fuldstændig fast til mig.
Efter lidt beroligelse gik det dog bedre og han accepterede at komme over til pædagogen for at vinke farvel – efterfølgende ville han ikke slippe hende og hun måtte side med ham på skødet en halv times tid førend han endelig ”turde” lege med de andre børn. Derefter er det gået strålende og han har leget med ligeså meget iver og krudt som de andre børn.
Jeg har snakket med pædagogen og spurgt om de andre børn også reagerede på den måde – og da sagde hun nej…
2. Han holdt børnefødselsdag for børnehaven for et par måneder siden. Der skulle komme 14 børn hjem til os og han glædede sig rigtig meget – havde selv været med til at planlægge, indkøbe osv. Da de ankom fra børnehaven var der lidt generthed, men det gik hurtigt over og han havde travlt med at vise dem sit hus.
Men da vi skulle spise kage gik det galt. Han nægtede at sidde med ved bordet sammen med de andre, men ville sidde alene i sofaen med sin kage – jeg fik ham dog til sidst overtalt ved selv at sætte mig ved bordet og så kom han på skødet. Da de igen legede var der ingen generthed, men da de skulle spise igen, var problemet det samme – han ville ikke være sammen med de andre. Trods det, tror jeg nu at han havde en god dag alligevel!
3. Han har fået et par legekammerater hjemme i nabolaget. Jeg har været meget aktiv med at lære andre mødre samt deres børn at kende og vi har haft mange gode hyggelige stunder. Problemet ...
... er bare, at når vi kommer på besøg vil han sidde på mit skød i omkring ½ time førend han begynder at lege med de andre. Efter det går det dog som regel strålende og han har endda prøvet et par gange at blive alene hos legekammeraten.
Jeg syntes dog efterhånden at det er lidt irriterende, at han skal være så morsyg – jeg prøver ikke at vise det, men omvendt er jeg heller ikke konsekvent nok (hård) og siger nej til at han kan komme på skødet, som regel får han hans vilje alligevel – og jeg mener da også at han snart burde kunne være på besøg alene som de andre børn på hans alder.
Konsekvensen af dette er, at jeg efterhånden hellere vil have at han får legekammerater med hjem, for her er der ingen problemer.
4. Vi var til fællesspisning i børnehaven for nogen måneder siden. Alle de andre børn løb efter kort tid rundt og legede, men ikke vores søn. Han sad ved os hele tiden.
Problemet tror jeg nok ligger i dels han personlighed, men også dels at vi har forkælet ham for meget – eller rettere sagt givet ham for meget omsorg. Han er enebarn og et absolut ønskebarn, af den grund er han stort set heller aldrig blevet passet af andre da vi har valgt at omprioritere vores liv og lever det meget på hans præmisser (Vi har så heller ingen familie til at passe ham – min mands familie bor i udlandet og min mor er død).
Han har altid været opmærksomhedskrævende og vi har af lutter kærlighed givet ham den opmærksomhed – men nu føler jeg at vi er kommet ud på et forkert spor og jeg ved ikke rigtig hvordan vi kan få rettet op på det.
Omkring hans personlighed kan jeg sige at han er en kvik lille fyr, der er god til at lege selv. Han er meget opmærksom på hvad der sker rundt omkring ham og det virker som om han tænker meget over tingene – er god til at resonere.
Jeg håbet at du kan komme med nogen gode råd til hvordan vi (min mand og jeg) kan arbejde med os selv til at håndtere dette lidt bedre – hvordan vi får lært vores søn at stå på egne ben, evt. henvisning til noget litteratur ville også være godt.
”En Mor”
PS. Kan man egentlig evt. få hjælp/råd hos den kommunale sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.