Brev:
Bekymret for utryg og genert søn
Hej Netsundhedsplejerske
Jeg vil høre om du kan hjælpe os med vores meget generte/tilbageholdende/utrygge dreng.
Han er lige fyldt 4 år og jeg er begyndt at blive bekymret for om det varer ved - jeg vil jo selvfølgelig gerne hjælpe ham til at blive mere tryg.
Her er et par eksempler fra den seneste tid:
1. I denne uge er vi startet op i børnehave/med arbejde igen efter endt sommerferie. Min mand har fået nyt arbejde, så det er nu mig der skal aflevere – og dette i en ny (gæste) børnehave pga. ferien. Der er dog mange børn han kender samt tre pædagoger fra hans egen børnehave. Alle dage er han brudt fuldstændig sammen da vi skulle sige farvel, græd og låste sig fuldstændig fast til mig.
Efter lidt beroligelse gik det dog bedre og han accepterede at komme over til pædagogen for at vinke farvel – efterfølgende ville han ikke slippe hende og hun måtte side med ham på skødet en halv times tid førend han endelig ”turde” lege med de andre børn. Derefter er det gået strålende og han har leget med ligeså meget iver og krudt som de andre børn.
Jeg har snakket med pædagogen og spurgt om de andre børn også reagerede på den måde – og da sagde hun nej…
2. Han holdt børnefødselsdag for børnehaven for et par måneder siden. Der skulle komme 14 børn hjem til os og han glædede sig rigtig meget – havde selv været med til at planlægge, indkøbe osv. Da de ankom fra børnehaven var der lidt generthed, men det gik hurtigt over og han havde travlt med at vise dem sit hus.
Men da vi skulle spise kage gik det galt. Han nægtede at sidde med ved bordet sammen med de andre, men ville sidde alene i sofaen med sin kage – jeg fik ham dog til sidst overtalt ved selv at sætte mig ved bordet og så kom han på skødet. Da de igen legede var der ingen generthed, men da de skulle spise igen, var problemet det samme – han ville ikke være sammen med de andre. Trods det, tror jeg nu at han havde en god dag alligevel!
3. Han har fået et par legekammerater hjemme i nabolaget. Jeg har været meget aktiv med at lære andre mødre samt deres børn at kende og vi har haft mange gode hyggelige stunder. Problemet ...
... er bare, at når vi kommer på besøg vil han sidde på mit skød i omkring ½ time førend han begynder at lege med de andre. Efter det går det dog som regel strålende og han har endda prøvet et par gange at blive alene hos legekammeraten.
Jeg syntes dog efterhånden at det er lidt irriterende, at han skal være så morsyg – jeg prøver ikke at vise det, men omvendt er jeg heller ikke konsekvent nok (hård) og siger nej til at han kan komme på skødet, som regel får han hans vilje alligevel – og jeg mener da også at han snart burde kunne være på besøg alene som de andre børn på hans alder.
Konsekvensen af dette er, at jeg efterhånden hellere vil have at han får legekammerater med hjem, for her er der ingen problemer.
4. Vi var til fællesspisning i børnehaven for nogen måneder siden. Alle de andre børn løb efter kort tid rundt og legede, men ikke vores søn. Han sad ved os hele tiden.
Problemet tror jeg nok ligger i dels han personlighed, men også dels at vi har forkælet ham for meget – eller rettere sagt givet ham for meget omsorg. Han er enebarn og et absolut ønskebarn, af den grund er han stort set heller aldrig blevet passet af andre da vi har valgt at omprioritere vores liv og lever det meget på hans præmisser (Vi har så heller ingen familie til at passe ham – min mands familie bor i udlandet og min mor er død).
Han har altid været opmærksomhedskrævende og vi har af lutter kærlighed givet ham den opmærksomhed – men nu føler jeg at vi er kommet ud på et forkert spor og jeg ved ikke rigtig hvordan vi kan få rettet op på det.
Omkring hans personlighed kan jeg sige at han er en kvik lille fyr, der er god til at lege selv. Han er meget opmærksom på hvad der sker rundt omkring ham og det virker som om han tænker meget over tingene – er god til at resonere.
Jeg håbet at du kan komme med nogen gode råd til hvordan vi (min mand og jeg) kan arbejde med os selv til at håndtere dette lidt bedre – hvordan vi får lært vores søn at stå på egne ben, evt. henvisning til noget litteratur ville også være godt.
”En Mor”
PS. Kan man egentlig evt. få hjælp/råd hos den kommunale sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"