Svar: Oppe hver nat 8-15 gange
Kære Lisbeth
Tak for dit brev og din åbne og ærlige beskrivelse omkring jeres putning, hvad du har forsøgt og hvad du tænker og føler ... og det er rigtig dejligt at høre at du kan min bog om søvn både forfra og bagfra ... :)
Vi har dog et problem her, et problem der handler om at du HADER at have din datter i sengen og har brug for at sove for dig selv om natten og at din datter modsat ELSKER trygheden og nærheden og har brug for at mærke dig tæt fysisk, for at kunne sove godt ...
Nu er jeg jo barnets advokat og taler barnets sag og derfor synes jeg at jeres datter naturligt skal have den tryghed og nærhed som hun viser behov for. Som du selv skriver, så sover hun bedre og mere roligt, hvis hun sover i dobbeltsengen.
Jeg har et par forslag:
1. I kan gøre det, at far lader hende sove hos sig om aftenen og natten og du sover et andet sted. Så kan far give den tryghed og nærhed hun viser behov for. Altså det som I lige nu faktisk praktiserer.
2. I kan gøre det, at du accepterer at hun har det behov og vælger at I alle sover sammen, netop for at hun kan mærke at I er der. Nogle vælger en seng så stor som muligt, netop for at der er plads til alle ... :)
3. I kan gøre det at I vælger at tage hendes tremmeseng ind i soveværelset, fjerner tremmerne fra den ene side af sengen og kobler sengen sammen med dobbeltsengen. Det vil give mulighed for at I forældre ligger i jeres egen seng og at jeres datter også sover i egen seng - men stadig kan få en beroligende hånd, stadig lige kan mærke at I er der, få lidt fysisk kontakt. I kan altså lære hende at sove i egen seng og samtidig give hende nærheden. Og vigtigt - at du også selv får sovet, fordi du så ikke behøver stå op og gå ind til hende hver nat igen og igen.
Og ja - jeg ved godt at I vil føle at det er et tilbageskridt, at skulle flytte hende tilbage i soveværelset. Nu har hun sovet på eget værelse i 2½ måned, så du føler sandsynligvis at du er nødt til at holde fast i den beslutning - men hvorfor egentlig? Det fungerer jo ikke som det er lige nu og har faktisk ikke gjordet det og der er ...
... altid en risiko for, at når vi voksne tager en beslutning, en beslutning om at "nu skal hun sove på eget værelse", så holder vi fast i dette, selvom barnet egentlig viser behov for noget andet.
Jeres datter ved jo ikke at I har lagt planer for hvad der skal ske, jeres datter har ikke læst det du har læst - hun har bare brug for at mærke jer, brug for at vide, at hun ikke er alene. Og ja, det er lang tid, når det indtil videre har varet fire måneder - men jeres datter skal være omkring 16 måneder inden hun hjernemæssigt begynder at få lidt bevidsthed om at I ikke er forsvundet, når hun ikke kan se jer og i de fire måneder der er gået, er der sket rigtig meget. Både med hende selv motorisk, også med adskillelse fra dig om dagen, start i vuggestue og du på arbejde - hele jeres rytme og hverdag har ændret sig og det er hårdt for hende.
Og ja - det er rigtigt at der meget vel kan være en sammenhæng mellem motorisk udvikling, separationfase, start i vuggestue osv. og også det at du giver hende sutten hver gang hun vågner - det hele hænger jo sammen, men det ændrer ikke på, at situationen lige nu er sådan, at hun stadig bare har rigtig meget brug for at have dig (eller far) i nærheden, for at kunne sove og at I alle faktisk lyder til at sove bedre, hvis I lytter til og anerkender dette behov .. :)
Netop når I har hende i nærheden, skulle det også gerne være muligt at få hende beroliget med lidt "håndspålæggelse" og uden at I behøver give hende sutten, så I stille og roligt kommer væk fra den vane.
Hvis du vil forsøge at lære hende at finde den selv, så kan du komme lidt ekstra sutter i sengen og lade hendes hånd lede efter den og selv komme den i munden, så du på den måde gøre hende mere selvhjulpen. Du kan også med fordel koble en sutteklud på sutten, så hun har begge dele hos sig - det kan gøre at hun tager kluden til sig lidt før. De fleste børn er dog mellem 12-18 måneder før de bevidst tager klud, puttebamse eller lignende til sig som substitut for mor og far :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.

