Brev:
Baby og søvn

Hej Helen.
Jeg søger dig lige igen ;-) Tak for dit sidste svar, det hjalp mig og min søn :-)
Min søn på 3,5 md. er ikke vild med at sove om dagen. han sover fra ca. 19.30-20.00 til 03.30-04.30. Så bliver ham ammet og kan så med lidt held (dvs. at jeg ikke bevæger mig for meget osv.) sove igen til ca. 7-8. Han sover i en vugge ved siden af os.
Det er jo sådan set skønt, og rigtig flot. Men om dagen sover han en formiddagslur på ca. 2- 2,5 time og herefter sover han faktisk ikke resten af dagen. I en lille periode sov han en lur igen på ca. 3 timer om eftermiddagen og var så vågen indtil han skulle sove om aftenen. Men de sidste par uger har det stort set kun været en lur om dagen, og det synes jeg er for lidt for sådan en lille fyr (og for moderen)
Jeg prøver at putte ham i barnevognen indenfor om dagen, da han vågner meget hurtigt udenfor.
Går jeg f.eks. en tur med barnevognen kan han godt falde i søvn, men vågner igen så snart den står stille i længere tid ad gangen. (det samme hvis vi kører bil f.eks.)
Fødslen skete som aks i fuld narkose, og jeg kan læse mig frem til i journalen at der næsten går en lille time fra han kommer ud til hans far får ham (far er ikke med inde men sidder på en stue og venter).
Jeg kan se at han er blevet suget, men scorer ellers fuldt efter 5 min. Jeg får ham lagt til med det samme da jeg kommer op på opvågningen da jeg beder om dette....men det er alligevel også næsten 1,5 til 2 timer efter.... jeg er selv spl. og forstår journalen... men hvorfor der går så "lang tid" fra han er ude til han får kontakt med en af os ved jeg ikke da de ikke har haft tid til at ...
... snakke fødselsforløbet igennem med os.... og der står ikke andet ellers.
Mit bud er at han virker som om han "har meget brug for os"... Han virker ikke sulten. Efter dit sidste svar droppede jeg alt og han fik "ammet mig op", så han ikke fik suppl. mme.
Det er jeg dog begyndt på igen for ca. 4 dage siden af flere årsager. Så han får mme og mm. Hans aff. har været lidt grønlig men er vendt tilbage til normal farve.
Jeg har prøvet at "stoppe" ham med mad med det resultat at han bare gylper endnu mere.
Han virker heller ikke smertepåvirket.
Jeg har prøvet at ligge ham så snart jeg kunne se han var træt, da jeg efterhånden er begyndt at kende ham og kan se at han meget hurtigt bliver overtræt og så vil han slet ikke sove.
Jeg kunne selvfølgelig bare trave rundt med ham, hvis det er hans behov... men jeg har kun aflastning i min mand, og vi har også en datter på snart 3, der også gerne vil have lidt opmærksomhed.... og jeg trænger til 5 min for mig selv.
Så nu trænger jeg til nogle råd eller noget mere viden, der gør at jeg kan acceptere hans søvnmømster.
Når han er vågen leger vi og snakker meget med ham osv. så det virker heller ikke som om det er stimulation der mangler.
Han virker en smule "skrøbelig" (bliver hurtig forskrækket osv.) og er god til "at sige fra"... eller er han en super dejlig meget glad dreng der ser ud til at stortrives, og gerne vil snakke længe osv.
Jeg ved godt jeg skal være taknemmelig for at han sover om natten osv. men jeg synes det er synd for ham at han får så lidt søvn om dagen, og det gør ham også mere ked.
Hjælp :-)
Med venlig hilsen
moarsunger
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.