Svar: Eftermiddagslur og søvn uden gråd
Kære Mette i Afrika
Hvor er det dejligt at høre at I har fundet en måde, hvorpå amning, arbejde og børnepasning kan kombineres, så din dreng stadig kan få brystet, nærhed og trygheden og du kan bibeholde den amning, du/I begge holder af :)
Det er helt rigtigt, at det vil være super godt, hvis din dreng kunne få mælk at sove på. Både fordi det at die, når han er træt, naturligt vil kunne hjælpe ham til at finde fysisk ro og overgive sig til søvnen uden gråd, men samtidig sikrer det også at han er mæt til at kunne sove et lidt længere søvnstræk. Det er helt naturligt, at hvis spiser når han vågner og så er vågen i 1 ½ time og derefter så puttes, så går der naturligt ikke så lang tid, før han er sulten igen - som hvis han fik mælk lige inden han skulle sove ...
Det kan her nogle gange være en rigtig god idé at du lægger dig ned og ammer ham, fordi han kommer ud af din favn, ikke føler sig presset mod brystet og samtidig får fysisk nærhed og ro. Du kan amme ham i dobbeltsengen og amme, som du i princippet nok gør om natten og du må gerne lade ham falde i søvn der - og så sikre at han ikke kan falde ned af sengen, når du så flytter dig og han er faldet i søvn.
Det kan også være en rigtig god idé, at du giver ham lidt mælk, bader ham og så derefter tilbyder modsatte bryst inden du så putter ham - det kan også være en måde at vende rytmen lidt på og derfor er det fint, at du prøver at bruge dette lille trick. Prøv at amme ham lidt inden du giver ham alt for meget tøj på, så han ikke når at blive helt ulykkelig igen. Put ham derudover evt. i en sparkedragt der kan åbnes hele vejen ned foran, så han mere eller mindre kan lægges på sparkedragten, der så knappes på plads hurtigt og uden at han føler sig generet - man kan ofte købe billige bomulds-natdragte, der kan åbnes meget på denne måde :)
En sut, gerne koblet til en sutteklud kan være et forsøg værd. Det at sutte virker beroligende og stimulerer til at slappe af og falde i søvn, når han er træt og kan derfor være en god idé, så han ikke behøver græde ... :) Sov evt. med kluden et par nætter, så den dufter god af dig.
Og ja - så er der børn der græder lidt før de kan falde i søvn. Man taler om at de på den måde lukker overskuds energi ud og at de først derefter er i stand til at finde roen. Det der er vigtigt her er, at barnet ikke græder længere varende og ikke er ulykkelig. Det handler mere om en overtræt gråd eller småklynken og det varer ofte kort tid (få minutter), så falder barnet til ro og overgiver sig så til søvnen.
Med hensyn til puttesignaler og vurdering af hvornår han er parat, så kan det måske hjælpe dig at vide lidt om det man kalder for bevidsthedsstadier:
Stille årvågenhed: Er der hvor jeres dreng ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Han ligger helt stille, følger med øjnene, men uden at dreje sit hoved.
Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, han kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at han har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at han har behov for at sove.
Gråd: Han begynder at græde, han har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at han nu er ved ...
... at være sulten. Måske vil han gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk han har fået bundfælle sig.
Døsig: Når han er træt og har brug for at blive puttet. (Døsighed kan man dog også ses lige der, hvor han er ved at vågne lidt op fra en lur - samme signaler). Han bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, han rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og han ruller med øjnene. Det er i denne periode at han skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte ham på dette tidspunkt, så giver du ham mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.
Jeg tænker altså at du ved at lægge mærke til hvilt bevidsthedsstadie, han befinder sig i, kan forsøge at få skabt en rytme hvor det bliver lidt mere tydeligt, hvornår det er sovetid og hvornår det er aktiv og vågen tid. Nogle gange sker det, at man kommer til at putte ham lidt for tidligt, og måske prøver at putte der, hvor han egentlig befinder sig i "stille årvågenhed" og bare har brug for at ligge og kigge lidt ... Andre gange, så puttes han måske for sent og han får lov til at kigge for meget og skal hjælpes til at koble fra overfor verden, så han kan sove og her har han så behov for at blive svøbt, blive skærmet, blive puttet i sin vogn og trillet lidt for at holde sig sovende ...
Og det er okay hvis du vælger f.eks. at trille ham, for at sikre at han sover lidt længere, hvis han så kan være ldit længere vågen derefter og det kan hjælpe jer til en rytme. Det at blive trillet kan nogle gange gøre, at han sover længere, fordi han falder til ro hvis bare han er i bevægelse. Og igen - det er okay lige nu.
Det er svært at lave planer for dagen til så lille et barn, men normalt vil det se nogenlunde således ud:
Tidlig morgen: Ammes og sover videre, vågner med ekstra amning, når dagen begynder
Formiddag: Ammes
Puttes til formiddagslur
Frokost: Ammes
Puttes til middagslur
Eftermiddag: Ammes
Puttes til dagens 3 lur
Aften: Ammes
Ammes ofte hyppigt om aftenen og fylder sig derved ekstra op til natten, ammes inden putning til natten
Sen aften: Ammes
Midt nat: Ammes
Børn i 3-4 måneders alderen spiser ofte hyppigere og også ofte lidt kortere varende amninger. Det hænger ofte sammen med at de er så opmærksomme på hvad der sker omkring dem, at de let lader sig forstyrre og derfor ikke spiser helt så meget af gangen som tidligere. For at få nok, så spiser de derfor ofte lidt hyppigere :)
Samtidig er børn i denne alder også i en størrelse, hvor de har brug for lidt ekstra mælk og netop ved at amme hyppigere øger du mælkemængden og dermed din drengs behov. På den måde kan introduktion af flaske og på sigt skemad udskydes lidt ...
Som du kan se vil det ofte være godt med 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen. Og ofte vil den sidste lur ligge så sent, at barnet begynder at gå meget sent i seng - men igen, det afhænger naturligvis af hvor lange lure barnet sover. Gennemsnitligt vil børn i denne alder have brug for at sove ca 15 timer i døgnet. Det vil ofte være 5 timer samlet i løbet af dagen (fordelt på de 3 lure) og 10 timer om natten (afbrudt af at få mælk).
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire

