Brev:

Problemer i dagplejen - 2 år, 6 mdr.

---

Kære Helen.

Jeg skriver igen efter en lang pause. Alt går rigtig godt med N, hun er ved at blive en stor og dygtig pige (når de stolte forældre skal sige det :-)). Problemet er, at dagplejeren synes, det går mindre godt...

Problemet i dagplejen er, at N efter dagplejerens udsagn nemt bliver angst og klæber til hende. Herhjemme er N da også en følsom pige, men slet ikke i en grad, der virker påfaldende eller unormal. Jeg har på grund af dette opsøgt situationer med mange mennesker, både børn og voksne: Jeg har haft N med på legeplads, i svømmehallen, hun er begyndt at gå til gymnastik, og vi har afholdt et par legeaftaler med en af pigerne fra den gamle mødregruppe, som er ca. en måned ældre end N... Og der har ikke været det mindste! N har haft det sjovt og leget glad i alle situationerne. Hun holder selvfølgelig øje med, hvor jeg er, men hun går også ud af syne, og har mod på at udforske det nye...

Det eneste, hvori N er lidt anderledes end andre børn, er hendes sprog. Hun er utroligt langt fremme, og taler i lange, flydende sætninger. Hun er tosproget (hendes far er fransk), og dette er ikke gået ud over ordforrådet, næsten tværtimod! Hun er selvfølgelig bedst til dansk, da det jo er her, vi bor, men det franske er også godt med. Hun er god til at lære sange, og kan rigtig mange, ofte med flere vers (f.eks. alle 5 vers af “jeg ved en lærkerede”!) hun forstår dog ikke alt, hvad hun synger (til tider også på engelsk), men så efterligner hun bare lydene. På den måde har hun også lært sig alfabetet. Det skal så tilføjes, at hun heller ikke er tabt bag en vogn motorisk, og at jeg heller ikke føler, at der er andet, der halter til fordel for sproget.

Jeg tænker lidt, at hendes gode sprog måske vildleder dagplejeren lidt, ...

---

---

... så hun tror, at hun også følelsesmæssigt er langt fremme.

Det er kommet så vidt (problemerne har stået på siden juni, hvilket dagplejeren definerer som et halvt år!), at hun nu vil tage kontakt til kommunens sundhedsplejerske, for at se, om der er noget galt med N :-( Hun har også kontaktet Ns kommende børnehave for at advare dem (det er meningen, hun skal starte til januar). Alles reaktion er jo selvfølgelig “er der noget galt derhjemme?”, og vi føler os udstillet som underskudsforældre, hvilket virker sindssygt, når man ved, hvor godt vores datter har det i weekenden! Det eneste problem vi har, er at vi tænker på det dag og nat, og er bange for, at N mistrives i dagplejen! Hun er dog ikke ked af at blive afleveret.

I dagplejen er de større børn efterhånden stoppet, så N er den ældste. Ud over N er der en dreng på 25 mdr og tre babyer. Det var dog kun en af de store der var stoppet, da problemerne begyndte.

Jeg ved godt, at jeg lyder som en, der vil male tingene sorte eller hvide, og som skyder al skylden over på dagplejeren, men for mig er det tydeligt, at det er der, problemet ligger, og ikke herhjemme! Vi har sat himmel og jord i bevægelse for at kunne aflevere N en halv time senere, så hun får lov til at vågne af sig selv om morgenen, da jeg en overgang troede, det skyldtes træthed. Det har hjulpet på hendes generelle humør (hun virker ikke så “selvstændighedsalder-agtig” mere), men det hjælper åbenbart ikke i dagplejen :-(

Jeg håber, at du forstår mit brev, da vi efterhånden føler os ret isolerede med problemet (alle der kender N siger jo bare “pjat, hun har det da så godt”). Det føles også helt forkert at skulle bruge så meget energi på at bekymre sig om et barn, der trives så godt!

Med venlig hilsen
Ns mor

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---