Svar: Allergi eller infektion?
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det er helt naturligt at du er usikker på, om det du nu oplever med din dreng er helt normalt og okay. Han er jo helt lille og ny og det er nyt for dig at være mor og nyt for dig at observere et lille barn. Derfor er det rigtig godt du spørger og jeg vil meget gerne dele mine tanker med dig :)
Det er helt normalt at børn kan have orange og meget gule afføringer. Børn der ammes har ofte mere gule afføringer end børn der får flaske (deres afføringer er ofte mere grønlige). Afføringen kan ændre farve alt efter hvad du spiser og drikker, fordi din mælk påvirkes af dette. Farven på børns afføring afhænger dels af maden barnet spiser, men også af bakteriefloraen, - f.eks. er lactobacillus bifidus dominerende hos de brysternærede børn. Og en orange-gul afføring er helt normal :)
Med hensyn til forkølelse, så er det ikke sikkert at din dreng er forkølet og det lyder ikke umiddelbart som om at han har allergi eller har en infektion. Som du beskriver det, så lyder det mere som om at hans slimhinder i næsen er lidt hævede, det kan være lidt irritation af luftvejene, det kan også bare være at han har lidt smalle og tætte næsefløje. Det at han nogle gange "snorker", når han griner, tyder også på dette. Det lyder ikke farligt, men helt okay.
Du skal naturligvis sørge for at rense hans næse, så der er fri passage. Lidt saltvand i næsen eller lidt modermælk kan få hans små bussemænd til at klæbe sammen, så du kan trække dem ud med snippen af en stofble eller du kan forsøge med en næsesuger, som du kan købe på apoteket. Prøv at få ham til at nyse, ved at kilde ham med snippen af en stofble eller lignende under næsen - når han nyser så renses næsen og bussemændende kommer ud eller kommer så langt frem at du kan få dem fjernet. Hvis han har tendens til at "klotte meget til" ...
... i næsen, så kan det være en god idé at rense hans næse en gang dagligt.
Det er helt normalt at hans vejrtrækning kan virke lidt hurtig, når I pludrer og han er aktiv. Det lyder som om at han gør det, fordi han bliver ivrig og er aktiv og ikke fordi han har vejrtræknings problemer. Du beskriver en dreng, som lyder til at være i god trivsel, han lyder ikke til at "hive efter vejret", snarere trække vejret hurtigt, fordi han er glad og spændt på de ting der sker ... du kan dog altid få lægen til at se ham og lytte på ham, - hellere en gang ekstra end en gang for lidt. Vis læge, hvad det er for vejrtrækning du er bekymret omkring, sørg for at tumle med ham osv. så lægen ser det du også observerer hjemme :)
Når han nyser spontant, så er det fordi han på den måde renser sine luftveje naturligt. Det gør han, fordi han ikke kan pudse næse og det er ikke fordi han er forkølet eller har allergi. Det kan være et stolstrejf der rammer hans ansigt eller lidt støv, som får ham til at nyse :)
At han er begyndt at gylpe, skal du naturligvis holde øje med. Det er vigtigt at han ikke gylper så meget, at han ikke optager næringen fra den mælk han indtager. Han skal stadig vokse og tage godt på. Det lyder dog som om at han regulerer sit behov fint - han er sandsynligvis så stor og stærk nu, at han kan die mere effektivt og får en del mælk og derfor kommer der nogle gange lige et skvulp ekstra, som han så gylper op. Han er også begynde at trille mere omkring, bruger sig mere og mere motorisk og jo mere han bevæger sig, jo større risiko er der også for at lidt af mælken kommer retur. Og så er det rigtig fint at han regulere og lige nu spiser af et bryst af gangen og spiser lidt mindre og i stedet mere hyppigt :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre og at det giver dig lidt ro med på vejen.
Fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder

