Svar: Stadigvæk meget hård mave
Kære Livs mor
Når børn har problemer med hård mave, så skyldes det ofte at de spiser mere og mere voksenmad og det vil sige at de spiser for fedtfattigt og for groft. Det er vigtigt at jeres datter stadig får fedt på brødet og federe fødevarer end jer, det er vigtigt at hun får lyst brød og pasta en gang imellem og ikke får alt for meget fuldkorn - selvom fibre er vigtige, så skal hun stadig have mindre fiberrig kost end os voksne.
Og så er det vigtigt at hun får væske nok, at hun drikker nok og det vil være helt okay at I giver hende lidt juice dagligt, hvis hun så drikker lidt mere. Du kan godt forsøge med sveskejuice, hvis hun kan lide det.
Vand er den bedste tørstslukker og det kan være en god idé at lade hende drikke af en kildevandsflaske eller lade hende drikke af et sugerør - det kan gøre det sjovere at drikke, hvis man har en flaske at skulle holde eller et sugerør - evt. i en sjov form eller farve ... :)
Du kan også prøve med lidt acidophilus - neutralt surmælksprodukt og så tilsætte lidt sveskemos eller lidt anden frugtmos som topping. Fordelen ved surmælksprodukter er at de påvirker tarmfloraen i maven, så maven holdes igang naturligt. Man kan også købe mælkesyrebakterier i koncentreret form til at holde maven igang - det kunne være f.eks. bifiform minidråber eller bioGaia.
Det vil være relevant at overveje om ikke ...
... jeres datter skal behandles med afføringsmiddel. Det kunne være laktulose eller movicol. Da I har forsøgt laktulose uden effekt, så tal med lægen om hvorvidt movicol kan forsøges i stedet.
Det er rigtigt at jeres datter ikke må have ondt og det er naturligvis dejligt, at hun umiddelbart endnu ikke har dette .. - MEN, hvis afføringen er så hård og knoldet at hun får små rifter ved endetarmsåbningen og det bløder - så kommer man hurtigt ind i en ond cirkel som netop fører til forstoppelse. Hun vil holde sig, fordi det naturligt gør ondt at presse og det vil det gøre, hvis hun har rifter og bløder og så bliver det kun værre til næste gang.
Hun behøver ikke græde for at have ondt, bare det at skulle presse de hårde knolde ud, kan være så ubehageligt for hende, at hun naturligt holder igen og dermed forværres forstoppelsen. I vil kunne se på hende, at hun næsten ryster, når afføring skal ud - hvis hun gør det, så har hun ondt.
Det kan også være at I er nødt til at give hende et klyx - det vil sige en lille sprøjte med afføringsmiddel, som hun får op i endetarmen, så den hårde afføring som står inde i endetarmen opløses og kommer ud. Så kommer der passage og det er derefter vigtigt at I så sørger for at holde maven igang, så hun ikke atter får så hård og knoldet afføring.
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

