Annonce

Annonce

Brev:

Natugle og uregelmæssig søvnrytme i 5 mdrs. alderen


28. september 2011

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Natugle og uregelmæssig søvnrytme i 5 mdrs. alderen

Kære Helen.

Tak for dit svar angående 4 mdr. og søvnkrise.

Jeg giver hende nu flaske ved aftenputningen og hun har fået eget værelse, da hun vågnede stort set hver gang vi vendte os i sengen (lige ved siden af vores med døren åben). Det har hjulpet.

Der er dog stadig stor forskel på hvor lange stræk hun tager om natten uden at vågne og få mad. Hun kan tage 3 nætter i træk hvor hun sover hun 5-6 timer ad gangen uden at vågne og bede om mad og så et par nætter med kun 3 timer af gangen og nogle nætter kun 2 timer hele natten igennem, for derefter at tage 5-6 timet igen næste nat. Samlet set sover hun dog ca. 10-11 timer om natten.

Hun sover nu generelt mindst en lang lur om dagen og er i godt humør.
Hun er blevet helt klar til skemad og nyder det. Hun får kun grød til frokost, men jeg vil starte på lidt grøntsagsmos om eftermiddagen/aftenen om en uges tid, når hun er 5 mdr. ...


Annonce

...

Det undrer mig at der er så stor forskel på nætterne. Hun viser jo ofte at hun kan sove i længere stræk om natten, burde hun så ikke gøre det mere jævnt? Er det pga. hvordan dagen er forløbet, eller kan det være uro i maven?

Hendes sengetid er lige for tiden kl. 23-23.30 og hun vågner derfor først kl. 10 om formiddagen, hvilket igen forskyder alle dagslurene, så den sidste ligger omkring kl. 20. Er det ok når man kun er næsten 5 mdr., eller skal jeg forsøge at skubbe hendes sengetid eller vække hende om morgenen?

Min SP har foreslået sukkervand på flaske, når hun vågner efter kun 2-3 timer om natten, for at vænne hende fra at spise så hyppigt om natten og samtidigt give maven lidt ro. Det har jeg prøvet og det hjælper, men jeg ønsker ikke at det skal blive en vane og at hun så ikke gider drikke usødet vand. Hvad mener du om det?

På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen
Sarah

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce