Svar: Flasker og søvn
Kære Rikke
Tak for dine spørgsmål, jeg vil besvare dem i den rækkefølge de kommer:
Din dreng må gerne sove på siden nu, hvis han sover godt på denne måde. Når børn selv kan vende og dreje sig, så skal de have lov til at skifte stilling under søvn, så sover de naturligt bedst og risikoen for vuggedød er minimal :)
En juniordyne anbefales normalt først fra 1 års alderen, af risikoen for overophedning. Men du har naturligvis ret i at der jo er forskel på børn og nogle børn er ligeså store som en gennemsnitlig 1 år, når de er 6 måneder - som din dreng - og her kan der naturligt være behov for en større dyne. Anbefalingen lyder først fra 1 års alderen - vælger du at give ham en juniordyne allerede nu, så følger du således ikke anbefalingen ...
Det anbefales at skolde sutteflaskerne efter vask i opvaskemaskine, for at fjerne evt. sæberester og dette i hele den periode, hvor barnet får flaske. Men igen - det er en anbefaling og du kan også her gøre et individuelt skøn ...
Din dreng må gerne drikke vand direkte fra den kolde hane med mindre I har privat vandboring. Du må på samme måde også gerne tage vand fra koldtvandshanen, opvarme det i mikroovnen og tilsætte mme pulver - hvis du giver ham flasken med det samme. Hvis du gerne vil gemme flasken med mælk til senere, skal vandet altid koges.
En ulddragt vil sandsynligvis ikke være helt varm nok at sove i, de dage hvor det er rigtig koldt - det afhænger dog lidt af hvad pose ...
... han ligger i og hvor "åben posen er". En ulddragt eller fleecedragt vil ofte være passende nu, hvor det er rusk og efterår, men til vinter, vil han sandsynligvis have brug for at du køber en flyverdragt til ham - men det skal ikke være den hårde slags. Du kan købe en blød babydragt i mikrofiber, som er dunet og lækker at ligge i - med små dunsko og dun luffer - og uden snore eller hårde syninger, knapper og lignende som vil genere ham, når han ligger ned og skal sove. De fås også som "soveposer" hvor han har arme og hue, som på en flyverdragt, men hvor benene/underkroppen er en pose...
Når det er sagt, så er der jo også børn som har det tilpas varmt med en ulddragt og så i en sovepose - igen, det afhænger af hvad type pose han ligger i og hvor åben den er ... Det giver ofte et meget godt billede af behovet, hvis du sætter dig på en havestol der hvor han skal sove. Sid stille (han ligger stille) og prøv at fornemme hvor koldt det er - trækker det ind fra siderne, kommer der meget kulde fra jorden, hvor blæser det fra osv. Prøv at vurdere om du selv ville have det passende med en trøje og en dyne eller om du ville have behov for en frakke under en dyne ..
Han må gerne sove ude - også selvom det er frostvejr - dog ikke mere end minus 10 grader og er det meget koldt, så skal du tjekke ham jævnligt og sikre at han er okay. Små børn reagerer ikke med gråd, hvis de fryser :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

