Svar: Søvn - kultur forskelle
Kære Nanna
Tak for dit brev. Det er bestemt ikke let at være en del af to kulturer :)
Jeg er slet ikke enig i at børn bare skal græde sig i søvn og at det er den eneste måde de kan lære at sove på - og jeg er slet ikke enig i at børn i en alder af fire måneder, skal kunne sove uden at få mælk om natten. Det er helt naturligt at børn i den alder, har brug for at få deres behov for mælk dækket over døgnets 24 timer og ikke over kun 12 timer!
Når børn græder, så er det fordi de har behov for os, de har behov for at vi reagerer, de har behov for at vi hjælper dem. De græder fordi det er den eneste måde de kan fortælle os, at noget ikke er som det skal være - at de har brug for vores hjælp. Derfor skal vi altid reagere på børns gråd!
Et lille barn kan aldrig forvænnes med for meget kropskontakt og selv om det har fået mad, har fået en ren ble, så kan det stadig have behov for at blive taget op, vugget, krammet, nynnet for og holdt om. Det gør barnet trygt. Og det er ikke forkert, hvis barnet lærer "at vi tager det op, når de græder" - det er netop det barnet skal lære. Barnet skal have den helt basale tillid der ligger i, at når jeg er ked af det, når jeg har det svært, så er min mor og far der altid og de vil altid hjælpe mig. De reagerer på mig og på mine behov.
Denne basale tillid dannes allerede når barnet er lille, det dannes lige fra starten og følelsen af at mor og far altid vil hjælpe, vil følge barnet hele vejen op. Det er netop når I reagerer på jeres drengs signaler og ikke bare lader ham ligge at græde, at I lærer ham, at I er der for ham.
Der er ingen tvivl om at børn på et tidspunkt vil holde op med at græde, hvis man bare lader dem være. Præcist som du også oplever - på et tidspunkt holder han op med at græde, på et tidspunkt så tier han stille - men han holder ikke op, fordi han lærer at mor og far nok skal komme på et tidspunkt, - han holder op fordi det ikke nytter noget, fordi han ikke bliver hørt.
Hvis man sammenligner med dyreunger - harekillingerne, de græder/piver også når moderen forlader reden for at gå ud og hente mad, men på et ...
... tidspunkt så holder de op. Ikke fordi de ved at hun kommer igen, men fordi de skal passe på sig selv - hvis de bliver ved med at pive, så tiltrækker de rovdyrene. Der ligger et instinkt i dem om at tie stille - og det instinkt har menneskebørn også - de holder op med at græde, hvis vi ikke reagerer, netop for at passe på sig selv.
Du er omgivet af læger, din mand og en kultur som mener at "børn ikke tager skade af at græde", som måske siger "hvis du tager ham op, forvænner du ham" eller "du skal ikke forkæle ham ved at sidde med ham hele tiden". Det er problematisk, fordi det gør dig i tvivl om, hvorvidt det du gør og det du føler er rigtigt - og det er problematisk fordi det faktisk får dig til ikke at lytte til dig selv - for det er dig der har ret og det er dem der er forkerte på den!
Prøv at glemme alt det du hører, for det er helt forkert. Og lyt til dit hjerte og tro på, at det der føles rigtig - også er rigtigt!
Børn tager skade af langvarig utrøstelig gråd. Børn der får lov til at ligge og græde, når de skal sove, som græder sig i søvn og hvor vi ikke reagere på deres gråd - de tager skade. Når det lille barn græder utrøsteligt, så strømmer der stresshormoner rundt i kroppen - også i barnets hjerne - og det er ødelæggende for barnet. Mange voksne kan ikke klare stresse, fordi ingen har hjulpet dem med at få etableret deres stressregulerende systemer i deres hjerne, da de var små ... vi er blevet klogere i dag og forskning viser, at man skal reagerer på de små børn og at de ikke skal have lov til at græde utrøsteligt gennem længere tid!
Et barn skal have hjæp til sine intense følelser, det skal have fysisk kontakt, nærhed, holdes om, have hud-mod-hud kontakt, så der stimuleres blandt andet oxytocin. Barnet skal hjælpes til ro, så hjernen udvikler de forbindelser, der vil gøre at barnet senere kan håndtere stressede situationer. Børns gråd skal tages alvorligt.
Jeg vil foreslå at I læser bogen "The science of Parenting. Practical Guidance on Sleep, crying, play and building emotional well-being for life" - af Margot Sunderland.
Rigtig meget held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

