Brev:
Udtrapning af flaske aften og nat

Hej Helen.
Vores dreng bliver 13 måneder lige om lidt og får stadig flaske ved putning til natten og én i løbet af natten. Tidspunktet om natten varierer meget – nogle gange melder han sig allerede ved en 23-tiden, andre gange er det ved en 2-3-tiden og nogle gange først omkring kl. 5-5.30. Han får ca. 220 ml i hver flaske.
Hans alder taget i betragtning tænker vi, at det er ved at være tid til at trappe helt ud af mælken (?). Men vi er lidt i tvivl om, hvordan vi bedst griber det an…
I forhold til aftenflasken får han allerede godnatgrød, og vi har et fast og veletableret putteritual med pusling/massage og nattøj, derefter godnatgrød, flaske på sengekanten, tandbørstning og derefter lidt hygge i vores seng, inden han puttes i sin egen seng med et tøjdyr, der spiller en bestemt melodi for ham. Nogle gange sluger han denne flaske, andre aftener virker han ikke helt så interesseret og får den af nogle omgange, mens vi hygger i sengen.
Om natten når han vågner, forsøger vi altid først at få ham til at ...
... sove videre uden at tilbyde mælk – vi giver ham sutten og aer ham; hvis det ikke virker, tager vi ham lidt op og går evt. lidt med ham, og hvis han bare fortsat bliver ved med at græde eller ikke finder ro, giver vi ham så en flaske. Denne sluger han så typisk i et stræk, og nogle gange græder han oven i købet lidt, når den er tom, men falder så i søvn….
Hvis han har fået sin natflaske før midnat, oplever vi også enkelte nætter, at det er nødvendigt at give ham 100 ml mere tidlig morgen for at få ham til at sove lidt videre. Omvendt er han den sidste måneds tid også begyndt enkelte nætter helt at springe mælk over om natten.
Han er en stor dreng på 13 kg og 83 cm., han spiser umiddelbart godt i løbet af dagen, så det virker ikke som om, at han mangler at blive fyldt op af den vej, men han virker bare sulten om natten, når han melder sig… Vi har også forsøgt enkelte gange at tilbyde vand af kop som alternativ, men så skriger han bare endnu mere.
Hvordan kommer vi bedst videre herfra?
Mange hilsener,
M.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.