Svar: Hvilken vitaminpille?
Kære M
Din dreng har brug for at få ekstra d-vitamin dagligt til han er 2 år gammel og hvis du giver ham en multivitamintablet får han behovet for d-vitamin dækket den vej igennem. Samtidig har du mulighed for at sikre ham lidt jern, kalk og andre mineraler og vitaminer, netop ved at give ham en vitaminpille.
Det er dog vigtigt at sige, at vitaminpiller ikke er noget han SKAL have - han kan i princippet godt fortsætte med d-dråberne til han er 2 år og spiser han sundt og varieret, vil hans kost normalt drikke hans behov for forskellige vitaminer og mineraler.
Vælger du at supplere hans kost med en vitaminpille, så vil det være en god idé, hvis den vitaminpille du vælger, kan knækkes i kvarte - han må ikke få den hel, fordi den kan sætte sig fast ...
... i halsen. Du kan også købe vitaminpiller der kan knuses med en pilleknuser/morter - det smager dog ofte ikke så godt...
Du bør vælge en vitaminpille hvor der står "Til børn fra 1-10 år", så indeholder den normalt det barnet har behov for. Ofte vil disse også være tilsat smag og lidt sukker, som gør at barnet kan lide dem...
Køber du vitaminpillen på Apoteket, burde du kunne finde gode og med sikkerhed egnede produkter til børn. Matas egne børnevitaminpiller (de stribede) er normalt også et godt valg. Mere "alternative produkter" skal man være opmærksom på, for det er ikke altid at de indeholder/overholder de anbefalede mængder af forskellige vitaminer og mineraler som er godt for børn ...
Jeg håber du kan bruge dette videre. Fortsat god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

