Annonce

Annonce

Svar: Plads til amning


1. oktober 2011

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Det er vigtigt, når du begynder at indføre lidt mellemmåltider til din dreng, at du sørger for at holde mængden af skemad nede. Det er meget små mængder han skal have og det er vigtigt, at hans hovedindtag stadig er mælk.

Lige nu lyder det som om at din dreng får lidt for store mængder skemad og derfor ikke drikker nok ved brystet om dagen og hvis han ikke fyldes tilstrækkeligt op med mælk i dagtimerne, så vil han naturligt søge brystet om natten. Det er nødvendigt for at få dækket hans behov for mælk/væske.

Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvor store mængder skemad din dreng spiser, men det vil være meget fint, hvis han får f.eks. 3/4 dl. havregrød om morgen, og et par skefulde frugtmos som mellemmåltid og derefter bliver ammet og puttet til lur. Det samme gælder til de øvrige måltider - det er bedre at han spiser 3/4 dl grøntsagsmos, drikker vand af kop og derefter ammes, end at han spiser 1-1½ dl skemad og så ikke drikker nok ved brystet.

Din dreng har altså brug for små hyppige skemåltider og derudover brug for mere mælk og plads i maven til mælken. Det er vigtigt at du samtidig sørger for at der er lidt tid mellem at han tilbydes skemad og at han ammes. Han skal have sin tørst slukket af vand af kop sammen med skemaden og amningen skal indgå som en del af hans putteritual. Det vil sige at hvis han f.eks. får frokost kl 11.30-12, så ammes han kl ca 13 før ...


Annonce

... han så puttes til middagslur. Om aftenen får han aftensmad kl 18 og ammes kl 19.30 - så på den måde går der tid mellem skemåltider og tilbuddet om amning, netop for at give plads til begge dele. Jvf. også den plan jeg tidligere har sendt dig :)

Hvis du oplever at du trods nedsættelse af skemad, ikke kan få din dreng til at die nok ved brystet om dagen, så kan det være en god idé at fjerne mellemmåltiderne og prioritere at amme i stedet - netop for at sikre hans mælkebehov. Som sagt er mælk hans hovedindtag, hvilket betyder at han stadig skal drikke mere mælk end han spiser skemad ...

Hvis du gerne vil blive ved med at amme, så er der ingen grund til at introducere en flaske. Det lyder som om at I begge er glade for amning og så er der ingen grund til at ændre på dette, så skal du blive ved med at amme :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Hvis du gerne vil at andre skal kunne passe ham og du har et ønske om at stoppe amning i løbet af et par måneder, så er situationen en helt anden og det kan være en idé at introducere en flaske. Det er dog slet ikke sikkert, at han vil tage imod en flaske med den alder han har og det kan blive rigtig svært at få ham til at tage imod.

Har du et ønske om at give flaske, må du naturligvis gerne forsøge det. Men det er ikke noget du skal - det er en mulighed du har, men trives I med amning, så kan du roligt blive ved med at amme :)

Fortsat held og lykke. Fortsat god weekend! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex

Colostrum (råmælk)

Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.

Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.

Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce