Brev:
At sætte grænser
Hej Helen
Jeg kunne god bruge dine tanker omkring det at sætte grænser.
Vi har en dejlig datter som blev 3 år i aug. Hun er en glad og livlig pige.
Hun er åben og omsorgsfuld. Hun er også en bestemt dame med temperament som ved hvad hun vil og kan sige fra.
Hun er enebarn, i den forstand, at hun har en halvstoresøster på 13 år som er hos os hver anden weekend. De to piger er meget glad for hinanden.
Min mand og jeg er meget forskellig. Jeg er den omsorgsgivende og indfølende der opdrager ud fra en intuitiv og empatisk fornemmelse af hvad det er mit barn har brug for. Det er meget vigtigt for mig at hun føler sig hørt og respekteret. Jeg har det svært hvis hun er meget frustreret og ked af det, har svært ved at finde egentlige grunde til at sig meget nej, men søger at finde alternative løsning. Kan være for længe om at få sagt nej, der hvor jeg faktisk mener det, fordi jeg for sent opdager at det er det jeg mener.
Min mand er kærlig, konsekvent, vedholdende og kraftfuld. Han siger oftere nej og holder ved.
Han oplever mig som eftergivende og blød. Mener at jeg lære vores datter at skrige sig til ting. Hvor jeg tænker at det er naturligt for alderen, at verden bryder sammen hvis der er noget man ikke må.
I konfliktsituationer eller andre situationer hvor hun bliver ked af det eller frustreret søger hun altid mig. Far dur selv ikke i de situationer. Omkring putning har jeg fået skabt et ritual hvor jeg sidder hos hende til hun sover (læser bøger 15 min., holder i hånd 5. min). Hun vil slet ikke acceptere at hendes far putter hende. Hvis vi prøver, skriger og græder hun i det uendelige. Og det kan jeg ikke holde ud, så det er udelukkende mig der putter. Når hun bliver passet ude er der ingen problemer med at falde i søvn uden mor.
Jeg har det egentlig ok med dette ...
... putteritual, selvom det da kunne være rart at jeg kunne foretage mig noget alene en aften. Men far er frustreret og føler at jeg skaber en ulige rollefordeling mellem os. At jeg bliver ”den gode” og han den ”mindre gode”.
Har du lidt ord og tanker om det?
Og så lige en konkret situation, hvor jeg god kunne bruge et råd.
Vi har i øjeblikket en daglig konflikt ved aftensmadtid. Vores datter er meget hurtigt færdig med at spise og vil så gerne op til mig og sidde. Hun er træt og vil gerne putte. Jeg vil ikke sidde med hende, mens jeg selv spiser og siger derfor til hende, at jeg godt ved hun er træt og gerne vil putte hos mig, men at hun skal vente til jeg er færdig med at spise. Når jeg har sat hende fra mig flere gange, går hun om bag mig og river i mit hår og tøj. Jeg siger fra, først roligt, men bestemt. Det hjælper intet. Jeg tager fat i hende, kigger på hende og siger nej. Hun fortsætter. Jeg siger til hende, at hvis hun ikke stopper sætter jeg hende ind på værelset. Hun fortsætter. Jeg sætter hende ind på værelset (tæt ved køkkenet) med åben dør. Hun løber ud og river i mig igen. Griner ofte mens hun gør det. Det kan fortsætte mange gange. Også med hyl og skrig. Jeg ender nogle gange med at råbe og tage fat. Det fortsætter indtil jeg er tømt min tallerken og hun glad kommer og siger, ”nu er du færdig, så må jeg kommer op”. Og det kommer hun så…
Andre gange træder far til med sin mere faste og kraftfulde facon. Så skriger og græder hun inde på værelset, mens jeg spiser færdig.
Intet af det er særligt rart og en noget træls dagligt tilbagevendende begivenhed, trods sikkert meget almindelig. Jeg kunne dog godt bruge et råd til, hvordan jeg bedre får hende til at respektere mit nej uden denne kamp.
Tak for din tid.
Venlig hilsen
Endnu en mor der ønsker at gøre det rigtige
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.