Annonce

Annonce

Svar: Pottetræning - 23 mdr.


4. oktober 2011

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Bassens mor

Renlighed er en proces som barnet modnes til, og det lyder som om at jeres dreng er godt igang .. :)

Man siger at renlighed har 3 faser:

1. Han siger, når han har lavet i bleen og at han gerne vil have en ny ble på.

2. Han siger til imens det sker "nu tisser jeg!?!"

3. Han når at sige til lige inden og I løber til toilettet for at nå det.

Derudover er det et godt tegn, at han kan holde sig tør i mindst 3 timer. Det viser at hans blære begynder at kunne holde sig og at han således fysiologisk er begyndt at være parat.

Som det lyder hos jer, så er jeres dreng meget opmærksom på når han skal lave afføring og det er rigtig fint. Er han ligeså opmærksom, når han skal tisse? Hvis han er det, så vil det være helt okay at I hjælper ham på toilettet eller på en potte, så I anerkender, at han nu registrerer hvad der sker og hjælper ham med at få det gjort på badeværelset. Hvis han ikke reagerer på sine vandladninger endnu, så er han ikke klar.

Det betyder dog ikke, at I ikke gerne må prøve at motivere ham til at prøve toilet eller potte, når han skal have afføring. Og det vil være rigtig fint, hvis I, når han siger "Mor - puh - gå væk" viser ham, at når han mærker at han skal, så skal han gå på badeværelset. Det er altså udmærket at vise ham, at han ikke skal sætte sig bag ved sofaen men give ham lidt læring om, hvor ...


Annonce

... det foregår.

I første omgang kan I lade ham beholde bleen på og lade ham besørge i bleen, hvis han føler sig mest tryg ved det - men det foregår på toilettet. Og hvis han virker tryg ved det, så lad ham prøve toilet eller potte uden bleen, når han siger at "nu er det nu".

I skal lade ham beholde bleen på og så give ham faste toilettider, så han ikke laver eller tisser i bukserne. Det er et nederlag for ham. En tør ble er en succes og lykkes det ikke og bleen er våd, så var det jo netop godt at han havde den på :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

I skal også lade ham selv vælge om han vil bruge potte eller toiletsæde, det skal være det, som han føler sig tryg ved og vil han ikke, så skal I lade ham være. Så er det for tidligt og han har brug for mere tid. Det er vigtigt at der er tale om et samarbejde og at han selv viser lyst og interesse :)

Men som sagt, han lyder til at være godt igang - i hvert fald med afføringen og fornemmelsen af når det kommer og her må I gerne opfordre ham til renlighed, så det foregår på badeværelset og ikke bag sofaen i stuen ... :) Om han så også er klar med vandladningen - det afhænger af om han konsekvent kan holde sig tør i 3 timer. Men der er jo ikke noget i vejen for at I starter med at træne afførings-renlighed først og så træner at han skal tisse på toilet eller potte senere ...

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...

Læs mere i Babylex

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce