Svar: Hvor meget modermælkserstatning skal min søn have? - 6 mdr.
Kære Annette
Nestle har i sidste uge lanceret den nye NAN Pro.
NAN Pro erstatter den gamle NAN, så når du finder begge dele på hylderne, så er det fordi ikke alle butikker endnu har fået solgt deres lager af NAN.
Grunden til at NAN nu hedder NAN Pro er, at der nu er tilsat Probiotica (Bifidus BL). Det vil på almindeligt dansk betyde at modermælkserstatningen nu er tilsat mælkesyrebakterier, som er gode for barnets fordøjelse :)
Derudover er aldersinddelingen ændret sådan, at NAN Pro 1 går fra 0-6 måneder og der er her tale om en modermælkserstatning. NAN Pro 2 går fra 6-12 måneder og er en tilskudsblanding og derudover kan man også få NAN Pro 3 som er fra 12 måneder som alternativ til sødmælk.
Jernindholdet i NAN Pro 1, 2 og 3 er forskelligt og stiger i takt med barnets alder. NAN Pro 1 indeholder 0,67 mg jern, NAN Pro 2 indeholder 0,99 mg jern og NAN Pro 3 indeholder 1,1 mg jern.
Da din dreng er 6 måneder, vil jeg umiddelbart anbefale dig at du giver ham NAN Pro 2 nu og fremover. Den kan gives i flaske og kan også bruges i madlavningen. Den NAN du evt. har tilbage, skal du naturligvis give ham først :)
De fleste børn vil i 6 måneders alderen have brug for 5-6 flasker (ca 800-900ml) i døgnet, ved siden af 3 måltider skemad. I 7 måneders ...
... alderen sættes ofte ned til 4 flasker i døgnet (ca. 750ml i døgnet) og antallet af måltider skemad sættes ofte op.
En plan for dagen til et 7 måneders barn ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden flaske
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Powernappen springes ofte over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere familiemad, ris med sovs, kogte blomkål eller broccolibuketter i hånden at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig
Det er ikke store mænder skemad han behøver at spise hver gang, men små hyppige måltider, mad i hånden og mad der generelt indeholder mere bid og mere smag, vil være rigtig godt.
Se også min nye bog "Helens bog om børn og mad" og find masser af inspiration og dagsplaner :)
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

