Svar: Tisser i sengen om natten - 8 år, 9 mdr.
Kære Camilla
Dejligt at høre fra dig :)
Det er helt normalt at børn først bliver renlige om dagen og senere om natten og rigtig mange børn tisser i sengen om natten. Faktisk skal de være omkring 7 år før man går ind aktivt og behandler på det - enten ved ringe apparat eller medicin ...
Det lyder som om at jeres dreng rigtig gerne vil prøve at sove uden ble og det er naturligvis rigtig godt - men så længe bleen er våd om morgenen, så er det stadig bedre at give ham en succesoplevelse med en gang imellem at have en tør ble, end det nederlag det er at vågne i en våd seng. Og det er rigtig vigtigt at I fjerner presset fra hans skuldre, det pres han giver sig selv, fordi han tror at man skal kunne sove uden at tisse nu.
Jeg vil derfor foreslå ham at I taler med ham om, at det er helt normalt at man stadig har brug for ble om natten, selvom man ikke har brug for den om dagen og at de fleste børn har det sådan, når de ikke er ældre end han. Det er bare ikke rigtig noget man taler om, så derfor ved man ikke at de andre også bruger ble om natten ...
Jeg vil også opfordre jer til at tale med ham om at han har en drilleblære og at det er den der bestemmer om man tisser i sengen eller ej. Det er ikke ham, det er ikke hans skyld, det der drilleblæren.
Og så kan I naturligvis tale med ham om, at I på et tidspunkt skal lære blæren ikke at drille og hjælpe den til at finde ud af hvordan det er man gør. Og en metode I her kan bruge, kan være at I følger jeres dreng på toilettet sen aften inden I selv går i seng. Hvis han følges på toilettet ...
... det, vil han måske kunne holde sig til næste morgen og dermed opleve at vågne med en tør ble - og ofte vil han kunne blive fulgt på toilettet sen aften, uden næsten at registrere det og så derefter gå ind og sove igen. Men lige nu lyder det som om at det er lidt for tidligt og at han skal finde roen med at det er okay, at han endnu ikke kan undvære bleen om natten.
Du spørger hvad det skyldes, når børn tisser i sengen og der er flere ting som spiller ind. For det første er det arveligt. Man ved at hvis en af forældrene har været sengevæder, så er der stor sandsynlighed for at barnet også bliver det.
Man ved også at udviklingen af ADH - det antidiuretiske hormon har betydning. Det er et hormon som udskilles fra hjernen og som har til opgave at nedsætte vores urinproduktion, når vi sover. Nogle børn er langsomme til at udvikle dette hormon og tisser derfor ligeså meget om natten, som de gør om dagen og når man behandler børn med medicin, så er det hormon man giver dem.
Der er også børn, som har en meget aktiv blære, der simpelthen har svært ved at rumme mængden af urin og derfor "løber over" og nogle gange reagerer hjernen ikke på at blæren er fuld og der sendes ikke de signaler som skulle vække barnet og gøre at barnet mærker vandladningstrang, vågner og søger toilettet. Det er også noget barnet modnes til.
Du kan på drynites.dk downloade bogen "Magnus tisser i sengen", om Magnus der er sikker på, at han er den eneste der tisser i sengen, - lige indtil han skal sove hos sin ven Mikkel ...
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder

