Brev:
Søskendeskænderi og umulige unger
Kære Helen
Jeg skriver til dig fordi jeg er frustreret over at mine 2 piger på 2 og 4 år bruger det meste af deres tid på at skændes. Det skaber en dårlig stemning og ender med at jeg er sur det meste af tiden.
Min store på 4 er lidt af en drillepind og synes at det er sjovt, når hun kan få en reaktion fra den lille. Den lille er til gengæld en lille hystade, som skriger bare den store kigger på hende.
Det er enormt svært at forklare hende at hun bare skal lade som ingenting. Hun skriger også selv om den store faktisk prøver at være sød. Det er selvfølgelig også svært for hende at vide hvornår hun skal drilles og hvornår storesøster bare vil lege. Så nu er standardsvaret bare blevet lad være, gå væk, mor hun driller.
Jeg kan mægle og skælde ud i en uendelighed uden at det hjælper. Jeg har prøvet alt føler jeg. Det er så ærgeligt at de ikke kan lege sammen eller i det mindste lege hver for sig uden skænderi.
Jeg ville ønske at den lille var mindre hysterisk. Hun har meget svært ved et nej. Verden ramler hver gang. Hun går meget rundt og klunker hvis hun ikke kan få lov at sidde på en arm og få 100 % opmærksomhed hele tiden. Hun er meget jaloux på storesøster hvis hun får opmærksomheden.
Den eneste måde man kan få hende til at stoppe et hysterisk anfald på er ved at sætte hende på værelset. Så kommer hun ud når hun er klar. Det kan så bare ske gange mange om dagen.
Jeg har også store problemer med den store. Hun har voldsom mange humørsvingninger og er enorm retfærdighedsfikseret. Hvis hun føler at f.eks den lille har fået lidt mere bolle end hende eller lign så kan hun være sur over det i flere timer. Når hun keder sig, dvs hvis hun ikke bliver underholdt, så laver hun ballade hvilket resultere i at jeg bliver sur. Men selvom jeg gang på gang beder hende om at stoppe så forsætter hun. Det er så drænene og jeg føler konstant afmagt. Jeg føler at jeg kommer længere væk fra hende, fordi vores tid sammen ofte består af skænderi. J
eg ...
... vil så gerne bryde den onde cirkel. Jeg bliver i tvivl om hvor meget jeg kan forvente af hende når jeg prøver at have en fornuftig snak med hende om hvordan man opføre sig og hvad det gør ved andre. Det virker som om det går ind af det øre og ud af det andet.
Det er det samme i hendes leg med andre. Hvis det ikke går efter hendes hoved så bliver hun vred og vil ikke lege med nogen. Det er enorm pinligt når hun har legekammerater på besøg. Der er intet at gøre. Hun kan ikke blive god igen men bliver nærmest ondskabsfuld overfor kammeraten. Hvad stiller man op med det?
Vi har også mange kampe med hendes tøj. Hun kan prøve mange sæt tøj uden at hun synes at det er godt nok. Det kan tage timer at komme ud af døren. Selvom vi har aftalt hvad hun skal have på dagen før, så er det ikke godt nok på dagen. Jeg har prøvet alt og når jeg siger at sådan bliver det, så kan jeg hente hende i børnehaven om eftermiddagen med andet tøj på eller kun i T-shirt hvis hun f.eks. ikke ville have trøjen på. Hvis det er weekend så kan hun være vred hele dagen. Hun skal have det sidste ord.
Normalt får hun lov at være med til at bestemme tøj, men jeg vil ikke lade hende bestemme det hele hvis det ikke passer til årstiden, er lag på lag eller bare ser skrækkeligt ud. Jeg prøver at forklare hende at jeg skal lære hende at sætte tøjet sammen. Er det helt forkert? Skal man bare lade dem helt bestemme hvad de vil have på tilpasset årstiden selvfølgelig?
Hun synes at jeg bestemmer alt og jeg kan godt forstå at det må være irriterende hele tiden at have en over hovedet der siger nej. For det er det ord jeg føler at jeg bruger det meste af tiden.
Jeg vil gerne være den sjove, søde og glade mor, men er kommet ind i en ond cirkel hvor jeg føler at jeg næsten ikke når at blive glad før den næste konflikt opstår. Jeg har tit tænkt på at jeg skal blive bedre til at vælge minde kampe, men jeg synes at det er vigtigt for mig at mine børn er til at holde ud for os og andre.
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.