Svar: Hurtig i gang med måltider
Kære C
Tak for dit brev og velkommen tilbage - tillykke med lillesøster :)
Det lyder som om at Freja er en stor og sulten pige og jeg kan godt forstå at du gerne vil i gang med skemaden i håb om at det kan mætte hende lidt. Det lyder også som om at hun er parat, du fortæller i hvert fald at hun smager fint på lidt majsgrød med frugtmos og mestrer teknikken og egentlig virker til gerne at ville have mere. Det er rigtig dejligt.
Det er dog vigtigt at hun stadig får masser af mælk, mælken er de næste måneder hendes hovedindtag og skemaden skal kun serveres i meget små mængder, lige nu mest som smagsprøver. Også for at sikre, at hendes mave kan følge med og det er samtidig vigtigt at du ikke går alt for hurtigt frem, for så riskerer du at hun omkring 6 måneders alderen pludselig lukker munden, fordi hun har følt sig presset og det har ingen af jer glæde af ... så lidt skemad er okay, men hold stadig lidt igen.
Hun må godt få skemad to gange dagligt - dog max 1/2 dl hver gang. Det kan være 1/2 dl grød til frokost og så 1/2 dl grøntsagsmos til aften. Det vil være okay og derudover kan hun så få lidt vand af kop og blive ammet som hun plejer.
Flaske kan naturligvis overvejes, hvis du vælger at supplere din amning med en flaske, så anbefales det at du supplerer med modermælkserstatning og ikke vælling, så længe hun er under 6 måneder. Vælling er i princippet det samme som en tynd grød og her får hun lidt skemad i stedet, så hvis hun skal have ekstra mælk, så bør et være modermælkserstatning.
Fordelen ved flaske er, at hun jo kan indtage større mængder, hvor skemaden kun er få skefulde og derfor ikke giver helt samme mæthedsfornemmelse. Af en flaske, kan hun måske drikke 180-200ml og det mætter naturligt mere. Samtidig har modermælkserstatning en ...
... mere mættende funktion end modermælk. Halveringstiden for brystmælk er mindre end 48 minutter, hvor det for modermælkserstatning er 78 minutter. Det betyder at børn der ammes ofte spiser lidt hyppigere end børn der får flaske. Derfor vil man nogle gange godt kunne opleve, at børn også sover lidt længere stræk om natten på en flaske modermælkserstatning end de gør på en amning ...
Du skriver at din datter ikke er så vild med flasken, men at du skønner at det skyldes smagen af mme. Nu ved jeg ikke, hvad typer erstatning du har forsøgt med, men de smager meget forskelligt og det kan være en god idé at vælge de "almindelige type 1" produkter som Hipp, NAN eller Beauvais mme, babymælk eller Semper Allomin og ikke vælge de "allergi-forebyggende" fordi de ofte smager mere surt.
I kan også prøve at give hende flaske sen aften omkring midnat, før du selv går i seng (eller evt. lade far forsøge sig), hvor hun måske vil spise i søvne, fordi hun ikke registrerer helt om det er brystet eller flasken hun der får i munden - i håb om at hun så efterfølgende vil sove et lidt længere søvnstræk, for hun så har brug for mælk igen .. Det kan forsøges, der er dog ingen garanti.
En dagsplan kan se nogenlunde således ud:
Tidlig morgen, ammes og sover videre, vågner ofte også med en ekstra amning, når dagen begynder
Formiddag, ammes og puttes til formiddagslur
Frokost, tilbydes lidt grød evt med frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag, ammes og sover dagen 3 lur
Aften, tilbydes lidt grød eller grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og/eller flaske og puttes til natten
Sen aften, ammes og/eller flaske og sover videre
Midt nat, ammes og sover videre
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

