Brev:

Den svære opdragelse om natten - 3 årig pige

---

Kære Helen

Jeg har det svært med opdragelsen ift. min 3- årige pige. Hun er 3 år og 4 måneder.

Som jeg tidligere har skrevet til dig, så bebrejder min mand mig ofte, at jeg er for eftergivende over for hende - bl.a. fordi jeg lader hende søge mig, når hun græder (også når det er urimelig gråd).

P.t. er vi løbet ind i et søvn-problem, som består i, at hun vågner mange gange hver nat og vil en hel masse ting, herunder have tændt lyset, have vand, læse bøger - og især: ikke være alene.

Vi sover jo i samme rum som hende - men hun kan ikke se direkte hen til vores seng. Vi har en lille dæmpet natlampe tændt hele natten, og der står vand parat til hende lige ved siden af hendes seng.

Alligevel søger hun meget kontakt, når hun vågner. Hun er, gider som regel ikke sige til os, hvad det er hun vil - hverken dag eller nat. Ofte sidder hun bare og små-piver lidt - og piver endnu mere, hvis vi beder hende fortælle os med ord, hvad hun vil.
Derfor spørger min mand om natten: Vil du have vand? Ingen reaktion. Skal du tisse? Ingen reaktion. Så siger han ok og putter hende og siger godnat og går igen i seng - og SÅ starter tude-showet, hvor hun bl.a. kalder på mig.

I 98 % af tilfældende, er det min mand, der får hende ned på jorden - men jeg har det SÅ skidt med hans metode, som består i at hæve stemmen, blive vred på hende - og indimellem kalde hende for en møgunge og andre "grimme" ord. En enkelt gang kaldte han hende endda en idiot til min store fortvivlelse (han var ...

---

---

... MEGET træt, men jeg synes ikke det er i orden). Derudover lader han hende græde lidt længere end jeg ville gøre uden at gå over til hende.

Jeg bruger stort set samme metode, når det en sjælden gang er mig - bortset fra, at jeg ikke hæver stemmen, men roligt putter hende, kysser hende, sidder lidt hos hende og nusser hende lidt i håret.

Min mand mener, at grunden til at problemet nu er eskaleret og hun p.t. kan holde både sig selv og os vågne i op til 2 timer - primært mellem 3 og 5 - er, at jeg vænner hende til, at jeg sidder hos hende.

Jeg kan bare ikke forstå, at det skal være nødvendigt at hun skal blive SÅ ked af det/SÅ hysterisk om natten, når nu jeg kan få hende ned ved at sidde hos hende i 10 minutter.

DOG kan jeg godt se, at det er uholdbart ift. at hun om 3 måneder bliver storesøster - og der har jeg næppe det store overskud til også at være der for hende om natten, hvorfor det er min mand, der skal - som vi plejer.

Hvordan håndterer vi bedst disse natlige forløb med hende? Jeg har prøvet at tale lidt med hende, når hun kommer fra børnehave eller om morgenen under morgenmaden, men hun ser bare ned, går væk eller taler om noget andet. Jeg minder hende om, at hun var ked af det i nat og ikke kunne sove, men at det jo ikke går, fordi hun bliver træt og om natten skal man sove. Når jeg spørger hende, om hun drømmer eller om hvad der gjorde hende ked af det i nat, så svarer hun tit ikke - måske forstår hun ikke mit spørgsmål?

Med venlig hilsen
Clara's mor

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---