Annonce

Annonce

Svar: Sov nu!


10. oktober 2011

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anne

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Det lyder som om at Fia har en stor motorisk uro og at hun derfor har rigtig svært ved at slappe af i kroppen, når hun skal sove. Det lyder derfor som om at hun er en af de børn, der har brug for at tumle rundt og på den måde få lidt "overskudsenergi" ud inden hun så kan slappe af og overgive sig til søvnen.

Samtidig lyder det også som om at hun har brug for tryghed og nærhed og at det betyder meget for hende, at kunne se, høre og mærke at mor er der, at hun ikke er forladt - og det er helt naturligt.

Det er dog sådan at hun netop nu, med den alder hun har, begynder at kunne forholde sig bedre til at du ikke er forsvundet, når du er ude af syne. Netop omkring 16 måneders alderen begynder børn at få lidt bevidsthed om at vi ikke er forsvundet selvom de ikke kan se os - indtil denne alder, vil børn naturligt føle sig forladt og alene og hun vil ikke kunne forstå, hvor du er, når du går. Hun er stadig også så lille at hun ikke kan forholde sig til tid, så hun ved ikke, når du går om du kommer om 3 minutter eller om 3 timer.

Men netop nu, vil det faktisk være muligt at du går fra hende kortvarigt og arbejde på at hun ligger og tumler rundt for sig selv lidt - så du ikke behøver sidde der hele tiden, men kan vende tilbage til hende, hjælpe hende ril ro og være hos hende, der hvor hun så har brug for det, for lige at kunne overgive sig til søvnen.

Det er rigtig godt at bibeholde det putteritual I har, hvor hun får godnatgrød, mælk, godnathistorie osv. og derefter kan du så vælge at gøre flere ting.

Du kan naturligvis blive siddende hos hende som nu, hvor du så skal sidde der hele tiden til stor frustration for jer begge. Du kan også prøve at gå til og fra for at lære hende, at ...


Annonce

... det er sovetid og ikke lege-/underholdningstid nu og prøve at lære hende, at kunne være lidt alene ...

Hvis du gør dette, så er det meget vigtigt, at du ikke forlænger tiden hele tiden og du skal komme hyppigt ind til hende, så hun ser dig og hele tiden mindes om og forstår at du er der, at du ikke er forsvundet. Det kan være et interval på 3 til max 5 minutter, at du går frem og tilbage, og du skal hele tiden prøve at vurdere, hvad hendes behov er - om du skal blive hos hende lidt, om du skal gå ind og give dyne på igen, kærtegne, berolige og så gå med det samme, om du bare skal stikke hovedet ind af døren og lige sige "sshh-ssh, nat-nat, sove nu skatterpige" eller lignende og hun så falder til ro.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Om dagen vil det være rigtig godt at lege gemmeleg med hende, så hun bliver mere bevidst om at I er der og kan findes, at I ikke er forsvundet. I kan skiftes til at gemme jer og en af jer kan så hjælpe hende med at finde den anden. I kan sige lyde, så hun lærer at man kan lytte og høre at de andre er et sted og derved finde roen i det. Netop for at støtte op om den udvikling hun lige nu gennemgår med den øgede bevidsthed om at I ikke forsvinder, fordi I går ud af rummet ...

I skal naturligvis være opmærksomme på at hun skal føle sig træt og parat til at sove, når hun bliver puttet og at det her naturligt spille ind om hun sover 1½ eller 3 timer til middag. Det vil være rigtig godt, hvis I kan komme ind i en rytme, hvor hun står op på fast tid hver dag og puttes på fast tid om aftenen. Jo mere fast stå op og puttetid I kan skabe, jo større sandsynlighed for at hun også sover en fast middagslur på en fast tid ... Rytmen bør være ens uanset om det er hverdag, weekend eller ferie.

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce