Svar: Ammestop eller blot nedtrapning?
Kære Stina
Tillykke med drømmejobbet :)
De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen trives med 3 amninger i døgnet og det vil ofte være sådan at man ammer inden middagslur, aften og sen aften (eller en gang i løbet af natten) eller at amningerne om dagen forsvinder helt og man ammer så aften, sen aften og tidlig morgen.
De vil ofte også være sådan, at hvis mor starter arbejde som hos jer, så din datter skal undvære dig om dagen, så vil hun naturligt søge dig ekstra om aftenen og natten. Hun er stadig så lille at hun ikke ved hvor du er, når hun ikke kan se dig. Hun kan ikke forholde sig til at du er forsvundet og ved ikke hvornår du kommer igen. Når du er væk fra hende, så vil hun føle sig alene og forladt og kan naturligt ikke forklares, at du kommer om lidt ... så ja - din datter vil savne dig, det vil hun både når hun er i dagpleje og også når og hvis du tager til møde om aftenen og hvis du rejser væk.
Hun skal naturligt lære sin dagplejer at kende og vil stille og roligt lære at knytte sig til hende. Børn har brug for forskellige omsorgspersoner i deres liv - de primære omsorgspersoner som ofte er mor og far, og så til sekundære omsorgspersoner, som så tager over når mor og far ikke kan være der. Det vil være en dagplejer, en pædagog, en bedsteforældre osv.
Det er helt naturligt, at det i begyndelsen vil være svært for din datter at starte dagpleje, men stille og roligt vil hun føle sig tryg ved dagplejer og vil lade sig berolige af hende. Det er som sagt også helt naturligt at hun i indkøringsperioden vil have ekstra meget brug for din nærhed hjemme. Hun vil klynge sig mere til dig, søge dig ekstra meget og ofte vil amningen, eller behovet for brystet derfor også skrues op. Ikke fordi hun har brug for ekstra mælk, men fordi brystet giver ekstra nærhed og følelse af at du ...
... er der, det gør hende rolig og tryg.
Derfor synes jeg også det er hårdt, hvis du vil stoppe amning mere eller mindre samtidig med at du starter arbejde og hendes mælkebehov skal jo også dækkes...
Alternativet til amning vil være at introducere en flaske, så hun kan beroliges med den og stadig få mælk inden hun skal sove - selvom hun skal passes af andre. Dagplejer vil kunne give hende mælk af flasken inden middagsluren, far vil kunne give hende flasken når og hvis du ikke er hjemme og din veninde vil kunne berolige og betrygge med flasken, hvis hverken mor eller far er der - fordi flasken trods alt så er noget hun kender og er tryg ved ..
Men når du nu spørger - så er jeg også nødt til at sige at det jo er dit behov og ikke din datters behov, hvis du tager til møde, vælger at være hjemmefra, starter op arbejde osv. Det betyder ikke at du ikke kan gøre det og at du ikke kan træffe de valg, du skal bare være bevidst om at det er dine valg :)
En ting er den ene aften, hvor der er møde - noget andet er de fire dage, hvor du skal til Berlin .. Min umiddelbare tanke er, at din datter vil have bedst af at være hjemme. Far er hjemme og hun vil være i sine vanlige omgivelser, være hjemme hvor hun er tryg. Jeg ved ikke hvor godt hun kender din veninde, men det vil være en svær situation for hende at være indlogeret på et hotelværelse med din veninde og så en mor der kommer og ammer for så at forsvinde igen ... Så er det måske bedre at være hjemme hos far og så få flaske.
Så .. ja hvad bliver enden på det hele ... Er det ikke nødvendigt at du lærer din datter at tage en flaske og stille og roligt får trappet amningen ud, så hun kan beroliges af andre end mor? Det lyder næsten sådan. Og så må vi jo håbe at lillepigen er enig ...:)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

