Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke have briller på


13. oktober 2011

Kategori:
Alder:
2 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære lille familie

Med den alder jeres dreng har, så er det sandsynligvis ikke fordi han "føler sig anderledes" og er bange for at blive drillet, at han ikke vil have sine briller på. Det handler nok snarere om, at han lige skal vænne sig til det.

For det første vil det at have brillerne på, være en helt ny fornemmelse. Ikke fordi de strammer, men fordi det føles uvant at have noget siddende på næsen.

Men derudover vil verden også pludselig se meget anderledes ud og han er stadig så lille, at han ikke vil forstå glæden ved pludselig at kunne se. Han har jo klaret sig uden og har i princippet leget og haft det godt uden - så når han pludselig får brillerne på, så er verden meget anderledes at skulle forholde sig til.

Han ser sandsynligvis meget bedre med brillerne på - klarere farver, fornemmer rummet på en anden måde, ser lys og skygger helt anderledes - alt er tydeligere og dermed også nyt og måske skræmmende ...

Og samtidig så bliver han også træt i øjnene fordi han pludselig ser anderledes, og så er det sandsynligvis dejligt for ham at flå brillerne af og "lade alt være som det var" ...

I kan naturligvis ikke tvinge ham til at bruge brillerne, men det vil være rigtig godt, hvis I kan stille små krav til ham omkring dem. Han behøver ikke have dem på hele tiden, men i korte perioder ...


Annonce

... til at begynde med, små perioder som han kan overskue og stille og roligt kan I så øge tiden han har dem på. Hvis han vænner sig til at have dem på kortvarigt et par gange om dagen, så vil han naturligt også stille og roligt selv begynde at fornemme at de er okay og at han ser bedre med dem på ...

Et lille krav kunne f.eks. være "du skal lige tage brillerne på imens vi læser historie". Det er en hyggestund og noget han rigtig gerne vil og det er tidsmæssigt overskueligt at have dem på der. I kan jo så samtidig læse bøger, der på en eller anden måde handler om briller.

Der findes forskellige børnebøger, her er et par forslag:

"Postmand Per og de forsvundne ting". Om Postmand Per og hele byen leder da fåret Mabel, katten Emil, betjentens blyant og postdamens briller forsvinder - alt er meget mystisk. Mon de finder dem igen?


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

"Briller til Bastian". Om Bastian der er 5 år, som kommer til øjenlægen og som skal have briller.

"Kalle og Palles sære opfindelser". Om de to brødre Kalle og Palle der opfinder sære ting - blandt andet en multifunktionsbrille.

"Brilleaberne". Om Brille 1 og Brille 2 der er gode venner. De har briller. Det er ret sejt at have briller. Og det synes Britta i hvert fald også, at det er ...

Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce