Brev:
Når svigermor er for meget
Hej Helen,
Jeg har længe overvejet at skrive da jeg har brug for et godt råd.
Mig og min mand har en dejlig søn på 6 mdr. Vi har kæmpet mange år for at få ham, så lykken var stor da han endelig kom.
Jeg har altid haft et rigtig godt forhold til min svigermor og vi har ofte tilbragt meget tid alene inden vi fik den lille. Så jeg var utrolig stolt over at kunne give dem deres første barnebarn og glædede mig til alle de stunder, vi skulle tilbringe med at nyde den lille sammen.
De var de første der fik besked da han var født. De fik lov til at låse sig ind da vi kom hjem fra hospitalet, så de kunne tage imod ham, da vi kom hjem. De var de første der fik lov til at passe ham, hun ville så gerne give flaske, når vi var sammen, så hun fik lov (jeg kunne desværre ikke amme så længe). osv. Men jeg må sige at jeg er blevet utrolig frustreret efterhånden.
Lige fra han var lille var hun efter min mand. Han holdt ham ikke rigtigt syntes hun eller han legede for vildt med ham. Det gjorde han overhovedet ikke skal jeg lige sige. Han er den bedste far vores søn kan få. Og dette har jeg ofte fortalt ham. Det har hun derimod ikke. Kun kritik. Mit problem er, at hun blander sig hele tiden. I starten kunne jeg lukke ørene og trække på smilebåndet, men ikke mere. Det er lige så jeg har haft tudeture efter hun er kørt. Hun kommenterer et eller andet hver evig eneste gang hun er her. Så strammer hans bukser, så har han for kolde hænder, så skal vi se at få købt det og det, så sover han lige lidt rigeligt. Og ´jeg kunne blive ved.
Jeg har talt med min mand om det, men han bliver sur på mig og siger jeg bare kan lukke ørene eller bare gøre som hun siger, så vi får fred. Hun ændrer sig jo ikke siger han. Selvom han siger noget til hende, så fortsætter hun alligevel siger han. Det er jeg slet ikke vant til hjemmefra. Mine forældre har KUN givet gode råd, når de er spurgt. Og hun sagde endda selv da han var født, at hun godt vidste man ikke skulle give gode råd med mindre man var adspurgt men,,, og så er de kommet i en lind strøm lige siden. Hvorfor kan hun ikke bare nyde sit barnebarn, når hun er her og slappe lidt af.
Jeg er efterhånden blevet i tvivl om, hvorvidt hun mener vi selv kan finde ud af at tage vare på vores søn og vi er altså begge sidst i 30érne og rimelige ...
... fornuftige med gode jobs. Jeg føler ikke jeg kan sige noget til hende, da jeg er overbevist om hun bliver fornærmet. Hun er endda blevet rygende uvenner med sin bror og har ikke talt med ham i to år, da hun har blandet sig endnu en gang. Hvad søren skal jeg dog gøre? Håber du har et godt råd.
Vi bor ikke i samme by, men alligevel kun ti minutter fra hinanden, så vi ses altså flere gange om ugen. Vil så gerne have det bliver bare tåleligt igen. Skal jeg bare føje hende eller bør jeg kunne regne med hans opbakning. Forstår heller ikke han heller vil have at hun er glad og tilfreds ved ikke at sige hende imod end jeg er. Jeg er trods alt hans barns mor og han ved hvor meget det stresser mig. Har nogen gange lyst til at blive hjemme, når vi skal derud, men gør det dog ikke.
Vores søn skal have et godt forhold til sine bedsteforældre, så han må ikke kunne mærke min irritation. Men det ville hun måske elske så hun rigtig kan lege mor for ham. Sikkert bare mig der føler sådan, men det er min frustation der taler.
Hvis jeg bare skal gøre som mand siger - gøre som hun beder om i visse henseender... tænker jeg jo også på fremtiden. Sådan noget som børneopdragelse er jeg altså ikke indstillet på at dele med andre end min mand. Og selvom jeg godt ved det ikke er i ond mening hun er så frembrusende og uden filter mht. alle de gode råd og belæringer, så er det efterhånden en pest. Hun er jo ellers så hjælpsom og kærlig overfor vores søn, så det ærgrer mig. Men nu jeg tænker tilbage kan jeg godt se hun altid har været sådan overfor min mand. Han lukker bare ørene eller snerrer når det bliver for meget. Og lige meget har det hjulpet.
Hun er desværre også nysgerrig og har taget sig en del friheder i vores hjem. Når jeg er på toilettet har jeg hørt hvordan hun går og åbner skuffer for at se hvad der mon gemmer sig der. Og i forbindelse med en familiemiddag gik hun og viste vores hus frem. Fint nok hvis det ikke lige var fordi vores soveværelse var opmagasineret med børneværelse da vi var i gang med at få slebet gulve. Og jeg kunne da godt selv tænke mig at vise det frem for første gang selv. Og så havde jeg ikke vist det værelse som så sådan ud. Øv øv øv.
Håber du kan give et godt råd til at takle hele denne situation så det bliver bedre.
Med venlig hilsen
Den fortvivlede
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.