Svar: Hvorfor - hvorfor - hvorfor?
Kære Nillemor
Når børn lærer, så gør de det blandt andet ved at opstille hypoteser - fuldstændig ligesom forskere normalt også undersøger og udforsker på. De opstiller hypoteser som de så prøver af "hvad sker der, hvis jeg trykker på knappen?", "Hvad sker der, hvis jeg drejer på knappen?", "Hvorfor lyser det, når knappen trykkes ned?", "Hvorfor holder det op med at lyse, når knappen drejes?" osv. osv.
Edison der opfandt glødelampen udtalte engang: "Jeg har aldrig fejlet - jeg har blot fundet 1000 måder en glødelampe ikke virker på ...!" Og jeg vil tro, at han i den proces også har stillet sig mange spørgsmål "hvorfor?, hvordan?, hvad" ..".
Børn spørger for at lære, for at blive klogere, for at få viden. De spørger også fordi det er en måde at kommunikere på og en måde at dele viden på - de har stor glæde af at kunne spørge os voksne, glæde af at vi lytter, interesserer os for deres verden, forklarer og fortæller. Man taler også om et fælles tredje.
Børn lærer via ...
... en slags én til én-læring, hvor du for eksempel viser ham en genstand, fortæller, hvad det er, og han så lærer ordet, navnet på tingen, ved at se den og høre det. Ligesom du kan lære ham, hvordan tingen virker, ved at vise ham det.
Men han lærer også ved at I taler om ting. Når han stiller spørgsmål og du forklarer, så ser I f.eks. på det I taler om, han ser på dig, følger dig, aflæser din mimik og får via den kommunikation der er mellem jer, rigtig meget at vide, om det han spørger ind til. Det kan være en ting, I kikker på - som en spilledåse du viser, hvordan virker, han hører at den spiller osv. Men det kan også være ting I ikke har direkte foran jer, hvor han stadig lærer om det, via jeres kommunikation. Han kan f.eks. se på dig, om det er noget du har let eller svært ved at tale om, om det er noget du tager alvorligt, noget du synes er sjovt osv. Så der er masser af læring i at spørge "hvorfor?" og modtage svar :)
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.

