Brev:
Søskende og mor-syge
Kære Helen
Vores piger er nu hhv. fem og to år. Ingrid på fem er den søde fornuftige storesøster, som næsten aldrig bliver gal på sin lillesøster. Marie på to er en lille tromler, der forguder sin storesøster, men som for tiden samtidigt føler at hun har eneret på sin mor - det er hårdt for os alle, både forældre og storesøster.
Vi er midt i en hård periode, med akutte hospitals-indlæggelser for Maries vedkommende flere gange ila det sidste år - senest her i september - og hun og hendes hyppige sygdom fylder rigtigt meget hjemme hos os. Det er som oftest mig, der har været indlagt med hende på hospitalet, og for øjeblikket kan far bare slet ikke bruges. Det betyder at jeg ofte må tage over, for når den lille har skreget i fem minutter, og bare er stiktosset over at jeg ikke er der, synes både min mand og jeg at det er nemmere at jeg klarer det - både i forhold til putning, påklædning, hjælp til spisning etc. Især når hun så er så ofte syg, tager vi måske ikke altid de kampe, som vi burde. Og det betyder jo så at far må tage sig af Ingrid. De er også tæt knyttede sammen, men engang imellem vil hun jo også have sin mor.
Ingrid tager det hele så flot, og brokker sig aldrig. Vi forsøger at sætte ord på - "det er også dumt at Marie er så meget syg - jeg kan godt forstå hvis du bliver gal over at vi bruger så meget tid på det." Forleden sagde jeg "Jeg synes ...
... at jeg ikke er så meget sammen med dig for øjeblikket, som jeg gerne vil være, men når Marie er syg, er det lidt svært, og når man er syg, vil man jo gerne pusles lidt ekstra" Og så kom perlen : "Jeg synes du pusler lige meget om os begge, mor". Og selvom det var sødt sagt, knuste det næsten mit hjerte, for hun er bare fem år, og skal jo også have lov til at kræve sit, og blive gal på Marie, tænker jeg. Vi forsøger at have pige-dage, hvor Ingrid og jeg tager på ture, f.eks. i teatret og på cafe sammen, men om det batter nok i hverdagen, ved jeg ikke.
Det skal siges at Marie nu er henvist til udredning hos en børnelæge, der forhåbentlig kan kaste lys over den hyppige sygdom, og vi håber jo også at det lysner lidt til næste forår, når hun er 2 1/2. Lige nu og her ville jeg dog være glad for råd på to spørgsmål:
Hvordan håndterer vi denne totale besidder-trang, som Marie har - er det knyttet til alderen, eller er det noget vi skal tage en kamp omkring?
Og hvordan påvirker det Ingrid - skal jeg stole på at hun kan fortælle os, hvordan hun har det, med lidt hjælp, eller er hun allerede en sød pige, der siger det, hun tror vi gerne vil høre? Og hvis det sidste, hvad gør jeg så ved det? Har læst Glade børn med højt selværd-bogen, og vi forsøger at bruge det i hverdagen, men er den smuttet for os alligevel?
På forhånd tak.
Bedste hilsner
Ingrid og Maries mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.