Brev:
Søskende og mor-syge
Kære Helen
Vores piger er nu hhv. fem og to år. Ingrid på fem er den søde fornuftige storesøster, som næsten aldrig bliver gal på sin lillesøster. Marie på to er en lille tromler, der forguder sin storesøster, men som for tiden samtidigt føler at hun har eneret på sin mor - det er hårdt for os alle, både forældre og storesøster.
Vi er midt i en hård periode, med akutte hospitals-indlæggelser for Maries vedkommende flere gange ila det sidste år - senest her i september - og hun og hendes hyppige sygdom fylder rigtigt meget hjemme hos os. Det er som oftest mig, der har været indlagt med hende på hospitalet, og for øjeblikket kan far bare slet ikke bruges. Det betyder at jeg ofte må tage over, for når den lille har skreget i fem minutter, og bare er stiktosset over at jeg ikke er der, synes både min mand og jeg at det er nemmere at jeg klarer det - både i forhold til putning, påklædning, hjælp til spisning etc. Især når hun så er så ofte syg, tager vi måske ikke altid de kampe, som vi burde. Og det betyder jo så at far må tage sig af Ingrid. De er også tæt knyttede sammen, men engang imellem vil hun jo også have sin mor.
Ingrid tager det hele så flot, og brokker sig aldrig. Vi forsøger at sætte ord på - "det er også dumt at Marie er så meget syg - jeg kan godt forstå hvis du bliver gal over at vi bruger så meget tid på det." Forleden sagde jeg "Jeg synes ...
... at jeg ikke er så meget sammen med dig for øjeblikket, som jeg gerne vil være, men når Marie er syg, er det lidt svært, og når man er syg, vil man jo gerne pusles lidt ekstra" Og så kom perlen : "Jeg synes du pusler lige meget om os begge, mor". Og selvom det var sødt sagt, knuste det næsten mit hjerte, for hun er bare fem år, og skal jo også have lov til at kræve sit, og blive gal på Marie, tænker jeg. Vi forsøger at have pige-dage, hvor Ingrid og jeg tager på ture, f.eks. i teatret og på cafe sammen, men om det batter nok i hverdagen, ved jeg ikke.
Det skal siges at Marie nu er henvist til udredning hos en børnelæge, der forhåbentlig kan kaste lys over den hyppige sygdom, og vi håber jo også at det lysner lidt til næste forår, når hun er 2 1/2. Lige nu og her ville jeg dog være glad for råd på to spørgsmål:
Hvordan håndterer vi denne totale besidder-trang, som Marie har - er det knyttet til alderen, eller er det noget vi skal tage en kamp omkring?
Og hvordan påvirker det Ingrid - skal jeg stole på at hun kan fortælle os, hvordan hun har det, med lidt hjælp, eller er hun allerede en sød pige, der siger det, hun tror vi gerne vil høre? Og hvis det sidste, hvad gør jeg så ved det? Har læst Glade børn med højt selværd-bogen, og vi forsøger at bruge det i hverdagen, men er den smuttet for os alligevel?
På forhånd tak.
Bedste hilsner
Ingrid og Maries mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to