Brev:
Dage hvor intet er godt nok ...
Hej Helen
Vores søn er for det meste super glad og kærlig og helt igennem en fantastisk dreng, men det sker at der dukker en dag op, hvor intet er godt nok for den unge herre! ;-)
F.eks idag. Vi stod op sammen og spiste morgenmad og hyggede os rigtig godt, men pludselig er intet godt nok... Jeg begyndte på hans opfordring lavet noget the, og han ville komme thebrevene i koppen (som han plejer) men det drillede ham og jeg måtte ikke hjælpe... Det lykkedes os at komme videre til sukkeret (en minimal theskefuld) uden større problemer. Så kom vi til isterningen... (en del af the-rutinen for at køle theen). Jeg måtte ikke tage den ud af bakken og han ville ikke selv, han ville gerne drikke theen, men kunne ikke da den var for varm... Så det endte med at jeg plumpede terningen i, fordi han blev mere og mere hysterisk! Så skubbede han koppen fra sig og glemte den lidt... Men så var der tusind andre ting i vejen... Generelt måtte jeg ikke hjælpe med noget som helst, når han enten ikke kunne selv eller ikke ville selv... ...
...
Jeg synes selv at jeg er god til at forstå, lytte og hjælpe til selvforståelse og er meget tålmodig! Men idag råbte jeg rigtig højt: senere fik vi igen the og her endte det med at sønnike sidder og skubber til sin thekop, så det sjasker ud på bordet... Og den ender med et ordentligt skub i skødet på mig, hvorefter jeg råber nogle høje bandeord... Han bliver forskrækket og begynder at græde... Men jeg har fået nok og fortsætter med at skælde ham ud (stik imod hvad jeg plejer, da jeg havde en drungrende hovedpine...) 3 min senere omfavner vi hinanden og bliver gode venner igen. Han faldt nogenlunde til ro og blev sød igen efter at have fået den verbale skidebalde...
Nu er spørgsmålet har han bare haft en dårlig dag, søger han grænser, er han frustreret over ikke at kunne alting selv eller...?
Er det i orden at råbe højt og skælde et grædende barn ud? Jeg har nu helt vildt dårlig samvittighed, selv om det føltes "rigtig nok" i situationen... Det virkede jo også...
Glæder mig til dit svar!
Med venlig hilsen
Nillemor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire