Brev:
Kaos ved aftensmaden

Hej Helen,
Vi har den dejlig søn på snart 11 måneder, men ved aftensmaden har vi som oftest kaos.
Han sover godt i løbet af dagen, sover fra 19.00 til 07.00 om natten (dog meget uroligt, beskrevet i mit andet brev), han spiser fint til morgen, formiddag, middag og om eftermiddagen. Men om aftenen bliver det svært.
Vi spiser altid omkring kl. 17.45, alle tre sammen. Mor og far sidder overfor hinanden og Sønnik sidder i sin højstol med "play tray" ved siden én af os.
Han har mulighed for selv at drikke af kop og får bidder af forskellig mad foran sig samt andet at gnave i. Indimellem får han også en ske eller gaffel, hvor vi hjælper ham med at få noget mad op på.
Ved siden af har vi en tallerken, hvor vi giver ham noget fra. Han spiser det samme som os, får dog altid lidt ekstra stænger af agurk, brød eller andet. Jeg forsøger at lave meget forskellig mad, men også sådan at tingene går igen, så han kan genkende noget af det. Han er generelt meget åben for nye ting, spiser i løbet af dagen næsten alt, hvad jeg tilbyder ham.
Som regel går de første par bidder fint, altså uden brok, gråd og kaos. Herefter vil han helt selv, hvilket han får lov til. Men efter en lille rum tid, spiser han ikke. I stedet "undersøger" han kun maden med fingrene og spytter alt ud igen, efter at have tygget det godt igennem.
På et tidspunkt bliver det hele for meget for ham, og han bliver meget ked af det. Han får sutten, og falder til ro igen. Han sidder lidt og tager derefter sutten ud og fortsætter med at gratte med maden uden at spise noget. Hvis jeg forsøger at give ham noget med ...
... ske/gaffel eller hjælpe på anden måde, får han igen en skrige-tur.
Som oftest , synes vi, at han får så lidt at spise, at når vi selv er færdige, tilbyder ham noget andet. Som regel noget grød, mos eller frugt. Dette vil han meget gerne have, han sidder fint i stolen eller ved en af os og spiser.
Vi troede egentlig hans reaktion var grundet manglende sult, men når han spiser grød og andet efterfølgende, er det jo ikke årsagen.
Vi forsøger at lade ham gøre så meget selv, men føler også vi må hjælpe lidt, da det ellers nogle gange kun går op i at gratte.
Vi forsøger at give ham ro, flytte fokus væk fra ham, og tale sammen om hverdagens ting og sager. Men oftere og oftere bliver stemning også spændt mellem os forældre, da vi føler os magtesløse. Alt i alt giver det nu kaos næsten hver aften. Dette har efterhånden stået på i flere måneder.
Aftensmaden tager hver aften ca. 45 min. - 1 time. Herefter er det direkte i bad og i seng.
Jeg kunne godt tænke mig, at han lige havde mulighed for at lege lidt/sidde og læse en bog sammen ca. et kvarter, inden det var sengetid.
Hvad kan vi gøre anderledes for at genskabe den gode stemning ved aftensmaden?
Eller skal vi bare acceptere, at han ikke spiser, men kun gratter?
Er det forkert, at vi tilbyder ham andet efterfølgende?
Jeg har også overvejet at gå tilbage til grød om aftenen, da det er det, han tilsyneladende helst vil spise. Men så får han jo ikke så varieret kost. Har ikke mulighed for at prøve varm mad til middag, da han starter i dagpleje i næste uge.
Med venlig hilsen
De magtesløse forældre ved aftensbordet...
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.