Annonce

Annonce

Brev:

Har jeg overproduktion?


18. oktober 2011

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Har jeg overproduktion?

Kære Helen

Har længe overvejet selv at gøre brug af din hjemmeside, og som desperat mor har jeg nu endlig taget mig sammen, da jeg i dag er blevet gjort bekendt med begrebet overproduktion og blokamning.

Symptomer så som:
Barnet græder ofte og er ofte meget irritabel og rastløs
Barnet kløjes i mælken under amningen
Mælken sprøjter når barnet giver slip, specielt i begyndelsen af en amning
Moderen kan have ømme brystvorter
Amningen føles ofte som en kamp, hvor babyen tager fat og giver slip hele tiden
Barnet dier ofte og i meget kort tid, 5 eller 10 min ad gangen
Barnet lader til at have et had/kærlighedsforhold til brystet
Barnet bøvser meget eller har meget luft i maven, og har tendens til at gylpe meget
Barnet har grøn, tynd eller slimet eksplosiv afføring
Moderens bryster føles ofte overfyldte

Alle symptomer som jeg kan genkende.

Vores lille familie blev forøget fra 3 til 4 d. 11. sep. 2011, og vores lille datter, Luna er nu lidt over 5 uger gammel. Efter 1. uge begyndte hun at blive ekstremt urolig og/eller grædende faktisk hele sin vågentid. Vi har desperat forsøgt os med alle midler (føler vi). Den klasiske "op på skulderen", svøbt godt ind, skiftning mellem måltidet, malket ud for at tage det værste tryk eller fysisk bevægelse, da vi mener Luna har noget som generer hende.

Hun var ved fødslen en lille pige på 2856 g kom halvanden uge før termin. Det hele startede som sagt når hun var en uge gammel, hvilket gjorde at vi udelukkede d-dråberne som problemet. (Det skal lige siges, at vores første datter som i dag er 19 mdr. havde samme reaktionsmønstre - dog husker vi det ikke som så konstant og kraftigt som med Lunas). Hér mente vi, at det var d-dråberne, da det først startede da hun var 14 dage gammel, og når vi efter 3½ mdr. forsøgte at ligge d-dråberne på hylden for en kort periode, stoppede det brat. Herefter begyndte vi på dråberne igen, hvorefter alt var godt (selvfølgelig havde vi da nogen turer - men de skal jo også sige lidt en gang imellem). Som sagt udelukker vi dråberne nu, da Lunas utrøstlige humør startede før d-dråberne kom på banen (Jeg har dog alligevel anskaffet mig d-dråber uden kokosolie, da jeg har hørt at dette også kunne medvirke til ubehag blandt spædbørn).

Har hele tiden selv fornemmet, at det er noget ved amningen, som gør hende utilpas, da hun næsten hver gang bliver utilfreds under amningen, og efter. Hun slipper mange gange og vrider og drejer sig. Hvis jeg er heldig stopper hun med at slippe, når jeg kan mærke at mælken ikke sprøjter ud. Hun spiser meget hurtigt - på ca. 5 min., hvilket jeg har indtryk af, at hun tvinges til, da mælken kommer voldsomt og hurtigt og oftest sprøjter i stråler ind i hendes mund og "løber over". Ofte starter en amning med, at hun ligges til (uden jeg presser hovedet mod mit bryst) men de første par minutter går med, at hun slipper konstant og fægter med arme og ben, mens munden står på fuld gab og kæmper mod alle strålerne som kommer. Jeg skynder mig at lægge en stofble imellem, for at forhindre at hun bliver al for hidsig og våd, og når jeg så kan se og mærke at strålerne er aftaget flytter ...


Annonce

... jeg bleen, hvorefter Luna igen begynder at dige. Ofte går der kun et split sekund igen, før hun bliver generet af strålerne og slipper så igen.

Min teori er også at hun slipper så mange gange under amningen, at hun får al for meget luft ned i maven. Somme tider må vi droppe amningen for en kort stund, da det ellers resulterer i al for meget mælk i hendes hoved. Det hører til sjældenthederne, at jeg hører den rytmiske synken, som jeg tydeligt husker vores første barn havde - men det var måske også først når hun var blevet ældre den kom - det husker jeg ikke. (ammede hende indtil hun var 10 mdr.)

Generelt er hun bare meget utilpas, som om mælken "kører" i systemet på hende. Hun bøvser ofte, gylper også og prutter. Hun har taget rigeligt på indtil nu, så der er ikke problemer med manglende vægtøgning, hvilket jeg kan læse ofte hænger sammen med overproduktion.

Mit spørgsmål til dig, går egentlig på, om du tror, at der er en eventuel overproduktion af mælk hos mig, og kan det være årsag til hele baladen og at vores lille pige er kronisk utilpas og grædende og aldrig kan finde ro?

Har forsøgt Mylicon nogle dage, da vi tænkte at det kunne være luft i maven, hvilket ikke har haft nogen effekt, så er stoppet igen. Overvejer meget kiropraktorbehandling eller zoneterapeut som det næste, da mange kolikbørn og urolige børn synes at kunne have gavn af disse ting.

Er fuldstændig udmattet og ulykkelig over at have en pige, som tydeligt er så utilpas hele sin vågentid. Det gør så ondt at se på og det er jo så "nemt" at sige, at det er kolik og bare skal gå over om nogle måneder. Derfor forsøger vi ALT. Også især fordi det påvirker vores lille familie, da den store også vil have noget opmærksomhed, og kan somme tider fornemme at hun vil være fri fra gråd.

Faldt så i dag over begreberne overproduktion og blokamning. Blev glad, da jeg tænkte, at så er der da noget jeg kan forsøge selv, og overvejer meget at forsøge mig med blokamning fra i dag af.

Ved ikke, om jeg tør malke ud før en amning, da jeg ikke føler at det hjælper noget, og er bange for, at dette stimulerer bystet til at producere mere mælk. For da hun begynder at die, kommer det helt af sig selv på trods af at jeg næsten føler at jeg kort tid forinden har tømt brystet.

Men har du erfaring med, at overprouktion kan give barnet så megen ubehag og uro, som er tilfældet hos os eller tror du næppe, at dette kan være forklaringen??

Min sundhedsplejeske mente at ligesom med det 1. barn, at alt dette hurlumhej var ganske alm. "aftenuro" som er ganske normalt. Men da der er utrolig mange paraleller til den "store" og Lunas adfærd overvejer jeg meget om det er "mig der er noget galt med" forstået på den måde om det muligvis er min overproduktion som skaber problemer.

(Har den opfattelse, at små bryster,som jeg er udstyret med jo ikke kan producere så meget som et par store bryster kan - men har også sværre ved at opbevare al den mælk - og derfor "fosser sådan ud") Men sådan hænger det vel ikke sammen ?

Hvad mener du om det hele??

På forhånd mange tak.

Hilsen
en ulykkelig og snart desperate mor til to..

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce