Svar: Putning - 7 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Der er sandsynligvis flere ting der spiller ind hos jer og jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med dig ...
Det er rigtig dejligt at høre, at I har fundet ud af, at det ikke er nogen god løsning at lade jeres datter græde sig i søvn. Det er et skridt i den rigtige retning. Du skriver:
"Vi vil helst ikke tage hende op og ind til os, men da det har været så slemt at hun har kastet op, har vi taget hende op, og så falder hun til sidst til ro i vores seng. Hun har skreget op til 5 kvarter virkelig voldsomt, og det synes vi ikke er rimeligt, og syndt at hun bliver så ked af det ... Vi er virkelig magtesløse og ved ikke hvordan vi skal få hende til at falde i søvn uden at græde i over en time."
Det er rigtig vigtigt at I nu gør jeres datter fuldstændig tryg og at I glemmer alt om at hun skal lære at sove alene, sove på eget værelse, sove i sin seng. Lige nu er det vigtigste at lillepigen atter bliver tryg ved at sove. Hos jer, er bare det at I lægger hende i sengen, medvirkende til at hun begynder at skrige, hun bliver dybt ulykkelig med det samme Og jeg er nødt til at sige til jer, at det at hun ikke bryder sig om sin seng, ikke bryder sig om at blive lagt der, sandsynligvis hænger sammen med, at hun har fået lov til at græde rigtig meget i sin seng. Hun forbinder derfor ikke sin seng med noget trygt og godt ...
Jeres datter har altså en erfaring med sig om at det at skulle sove ikke er rart og det tager tid at ændre dette, det tager tid at få en ny erfaring med sig. Løsningen hos jer er derfor ikke at blive ved med at træne "du skal lære at sove selv!" men derimod at være der for hende, give hende masser af tryghed, lære hende at det at skulle sove er forbundet med noget trygt, dejligt og rart. Hun skal have denne erfaring med sig, for at hun så ...
... efterfølgende kan lære at sove, uden at I behøver være ved siden af hende hele natten.
Og det vil sige, at det lige nu lyder som om at jeres datter skal tilbage i soveværelset igen. I kan gøre det at I fjerner tremmerne fra den ene side af hendes seng og kobler hendes seng til jeres, så hendes seng næsten bliver en forlængelse i bredden af jeres seng. På den måde kan hun blive puttet i sin seng og I kan ligge ved siden af hende, holde hænderne på hende, berolige og betrygge og lære hende at det at skulle sove er helt okay :)
Noget andet der spiller ind hos jer, er at du skriver, at jeres datter indtil nu har sovet i sin lift ...? Med den alder hun har, er hun alt for stor til at ligge i lift og den vil være meget lille og meget tæt omkring hende. Det betyder naturligt, at når hun så pludselig tages ud af liften og puttes i tremmesengen, så vil sengen virke stor og voldsom på hende. Hun er ikke vant til at have plads omkring sig og det er derfor utrygt og ubehageligt for hende.
Det kan være en idé at I her svøber hende godt i dynen eller I kunne overveje om ikke hun i stedet for en lift, skulle puttes i en sovepose. Den kan hun ligge i om dagen, når hun puttes i sin barnevognen - i stedet for liften - og soveposen kan også bruges som overgang i tremmesengen, for at give hende fornemmelsen af at være omsluttet og tæt - det hun kender fra liften som er trygt og godt - genkendeligt for hende :)
I kunne derfor med held godt gå tilbage til de gamle trygge rutiner, hvor I dog udskifter liften med en sovepose (voksi-pose, duni-duo, drømme pose, slee-bee og hvad de nu hedder - priserne varierer meget) og så bibeholde det at være hos hende, lade hende falde til ro med nærhed og kontakt, så hun atter bliver tryg ved at skulle sove :)
Jeg håber at mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

