Svar: Alene hjemme
Kære MTF
Hvornår børn kan være alene hjemme handler ikke om, hvorvidt de aldersmæssigt er i stand til at lege alene i længere tid, at kunne underholde sig selv - det handler mere om, hvorvidt de kan reagere, hvis der sker noget uforberedt, når de er alene. Og her skal børn faktisk være ret gamle - de fleste vil ikke kunne "handle fornuftigt", før de går i 4. klasse ... altså er ca. 10 år gamle.
Og hvad kan der ske, når man er alene hjemme ..? Der kan jo ske mange ting - der sker mange ulykker i hjemmet (ild, kogende vand osv.), der kan også pludselig være strømsvigt eller en sikring der ryger, der kan komme nogen og ringe på - tør man åbne, hvem er de og hvem må man lukke ind ...
Der er også meget anderledes og meget stille i et hus, når man er alene hjemme. Det er lidt skræmmende for børn - også selvom de ofte i 6-7-8 års alderen giver udtryk for at de meget gerne vil være alene.
Hvis man har et skolebarn, der i en alder af 7 år beder om at få lov til at være alene hjemme, så synes jeg dog også at man skal anerkende dette, fordi det jo et eller andet sted viser, at barnet gerne vil øve sig i at "klare sig selv" - MEN, vi taler her om meget kort tid - det vil sige måske 10-15 minutter, hvor barnet lige ...
... får fornemmelsen af at være alene.
Som hovedregel vil jeg sige at børn under 7 år, ikke bør være alene. Børn mellem 7-10 år bør ikke være alene i mere end højst en time og dette er noget man træner langsomt og samtidig er det vigtigt at man kan tilkaldes og komme hurtigt, hvis der er behov for det. Alternativet kan være at man laver en aftale fra gang til gang med en nabo, så man er sikker på at barnet kan løbe ind og få fat i en voksen, hvis der er behov. Det er her ikke nok at sige "du kan altid løbe ind til naboen", man skal lave en direkte aftale med naboen den pågældende dag og ellers skal man altid selv kunne komme hjem meget hurtigt (på fem minutter). Dette kræver naturligvis at barnet kan ringe og få fat på en ...
Børn på og over 10 år vil normalt godt kunne være alene hjemme et par timer - men bør ikke være alene en hel eftermiddag og ikke hver dag.
Men børn er naturligt forskellige og der kan være meget stor forskel på modenheden af et barn på 10 år - nogle 10 årige har modenhed som et barn på 8 år, andre 10 årige har modenhed som et barn på 12 - man skal naturligvis også se og vurdere sit barn og prøve at finde ud af, hvad ens barn kan klare.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

