Brev:
Min baby smiler ikke til mig og ignorerer mig
Kære Helen
Jeg fødte i juni måned en søn ved kejsersnit. Jeg havde glædet mig rigtig meget til at blive mor og havde store forventninger til, hvordan jeg ville være i rollen som mor.
Men i ugerne efter fødslen kunne jeg se den ene forventning efter den anden briste - jeg syntes det var forfærdeligt at amme og var konstant bekymret for, om jeg havde nok mælk; jeg kunne ikke læse min søn og se om han var sulten, træt osv; jeg kunne ikke få ham til at sove igen efter en natamning, og når det endelig lykkedes, kunne jeg ikke selv sove pga. hans knirkelyde; og jeg kunne ikke overskue at gå udenfor en dør med ham, fordi jeg var angst for, at jeg ikke kunne trøste ham, hvis han pludselig begyndte at græde. Resultatet blev en lettere fødselsdepression, som jeg stadig kæmper med. Det har aldrig været så slemt, at jeg ikke har kunne tage mig af min søn, og jeg har altid leget og fjollet med ham, selvom jeg inderst inde måske har haft det skidt.
Jeg har fået det meget bedre, men jeg er til tider stadig meget usikker på, om jeg gør det godt nok. Mit største "problem" lige nu er, at jeg er bange for, at jeg har skadet vores forhold, ...
... for han smiler ikke rigtig til mig medmindre jeg gør noget sjovt, fx. kilder ham. Alle andre får et stort smil, når de kigger på ham og smiler, men hvis jeg gør det, så kigger han bare på mig og kigger væk igen. Og når jeg fx. tager ham op om morgenen, ignorerer han mig fuldstændig. Kommer min mand i stedet hen, så kigger han på ham og giver et stort smil, hvilket gør rigtig ondt. Sidder jeg med ham på skødet og taler med ham, vender han også bare hovedet bort, men hvis min mand så kommer hen, så kigger han interesseret på ham, lytter til ham og sender igen et kæmpe smil. Det er super hårdt for mig at se, og det gør dagene rigtig lange, at jeg ikke føler, at han "giver noget igen".
Mange har sagt, at det er fordi jeg er sammen med ham hele tiden, men der er bare ingen andre babyer jeg kender, som ikke sender deres mor store smil, når de ser hende, så jeg har meget svært ved at tro på den forklaring. Det er jo ikke fordi jeg vil have, at han skal smile hele tiden, men engang imellem ville det bare være dejligt med et smil.
Hvad tror du? Kan jeg have skadet vores forhold og i så fald, hvad kan jeg gøre for at rette op på det?
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.