Svar: Morgenamning
Kære Ann
Da jeres datter sover så tidligt om aftenen som hun gør, så er det helt naturligt at hun også står tidligt op om morgenen - hun er som du skriver en lille lærke, hvor morgenen er bedste tid på dagen .. :)
Det betyder naturligt også, at hun har brug for at få mælk/væske, når klokken nærmer sig morgenstunden. Det er mange timer, hun ikke har fået noget - det er en meget lang nat hun har, så et eller andet sted, så tænker jeg, at morgenamningen er et helt reelt behov. Samtidig er det en måde, hvorpå du kan få hende til at sove bare en smule længere, så hun ikke begynder at vende helt rundt på døgnrytmen ...
Men det at hendes søvnrytme ligger så tidligt som den gør, betyder også at det er svært for jer at nå at give hende noget ekstra inden sengetid. Normalt ville det nemlig være en rigtig god idé at indføre en godnatgrød og jeg synes også I skal forsøge det, selvom det bliver lidt tidspresset, simpelthen for at se om ikke det kan gøre, at hun sover lidt længere inden hun så har brug for sin morgenamning. Det kunne godt betyde, at hun så igen kan nøjes ...
... med en amning - den der ligger omkring kl 5 ... eller at de to amninger måske kunne slås sammen og lægge sig omkring kl 04, hvorefter I så kan sove videre ... :)
Jeg ved ikke, hvor tidligt I spiser aftensmad, men det kunne måske hjælpe jer, hvis I spiste allerede kl 17.30, herefter kunne hun så komme i bad, få ren ble, nattøj osv. og blive gjort klar til natten. Så kunne hun få en godnatgrød kl 18.30-18.45, blive ammet og så blive puttet kl ca 19, hvor hun så kunne sove. Det at indføre et bad om aftenen ville også kunne hjælpe hende på den motoriske uro hun har og hvis I kunne trække tiden lidt på denne måde, så hun først puttes kl 19, så sikrer du også at hun ikke begynder at sove tidligere og tidligere og dermed også vågne tidligere og tidligere - der er altså mange gevinster ved at forsøge at lave aftenrytmen lidt om hos jer ...
Det er mit umiddelbare forslag frem for at begynde at kæme om hvorvidt hun skal have brystet eller ej, om hun skal sove her eller der, om far eller mor skal give vand osv.
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

