Brev:
Over 2 år - kun få ord og siger INGEN sætninger endnu

Kære Helen,
Nu har frustrationerne hobet sig op over en længere tid, og jeg føler derfor, det er på tide at få dit syn på sagen.
Vores pige er nu over 2 år, (26 mdr.) og hun taler slet ikke. Hun siger nogle få ord som vi kan forstå. Dem der kender hende godt, kender også 'de få tema'er' hun taler om, og kan derfor også godt høre/regne ud, hvad det er for nogle ord, hun siger.
Hun kan sige:
Far, ja, nej, mad, ned, op, det (som vist er de eneste ord, hun siger helt rigtigt)
Buar (=mor)
Diks (=kiks)
Isch (=is)
Dage (=kage)
Bvad (=bad)
Faf (=fars)
...ja det er vist det! Hun kommunikerer ellers ganske godt og meget med kropssprog, lyde som pivpiv/klynk og hyl. Man er i hvert fald aldrig i tvivl om, hvis der er noget, hun ikke vil. De er flere der har nævnt, at hun er nem at passe, fordi hun peger og kommunikerer på mange andre måder.
Hun bruger sut, når hun skal sove, er ked af det og for tiden også til/fra vuggestue mest fordi hun ofte er i dårligt humør om morgenen. Hun får måske nok sutten en anelse mere pt, da vi er flyttet fra vores gamle lejlighed, bor i midlertidig lejebolig indtil vi flytter ind i nyt hus på en måned. Der sker mange nye ting for hende - det ved vi og prøver at tage hensyn til, synes jeg. Hun går endnu i den samme vuggestue, som både hun og vi er meget glad for. Det er dog planen, at hun (desværre) skal skifte i det nye år, når vi er kommet på plads i huset. (Men i en ny institution med ny mennesker har hun virkelig behov for at kunne gøre sig forståelig!)
Pga. af flytningen vil ...
... jeg på nuværende tidspunkt ikke sætte for mange ekstra krav til hende (vi gemmer f.eks. al pottetræning, selv om hun viser tegn på at hun er klar til at prøve). Det er ikke længe siden, vi flyttede og hendes sproglige udvikling har nærmeste været stillestående i meget lang tid. Det går virkelig langsomt synes jeg - selv om der dog sker små fremskridt.
Mit spørgsmål går først og fremmest på det sproglige: Er det virkelig normalt at en pige på over 2 år INGEN hele sætninger siger?!?
Først ville jeg tænke, at hun var meget perfektionistisk (hun vil slet ikke prøve, når vi ellers forsøger at opmuntre hende til at sige noget/sige efter) - på den anden side er der mange ord, hun siger forkert. Hun er ellers på mange måder virkelig kvik. Hun forstår ALT hvad vi siger - og også nogle gange lidt mere end vi selv tror.
Hvad kan vi gøre, for at fremme hendes sproglig udvikling? Har hun sutten i munden siger vi til hende, at vi ikke kan høre hvad hun siger med sutten i munden - og så tager hun den gerne ud og gentager. Jeg oplever samtidig også en stor frustration fra hendes side, når vi siger, vi ikke kan forstå, hvad hun mener. Hun bliver f.eks. voldsomt ked af det, hvis vi siger, hun skal prøve og sige til os, hvad hun vil have, (i stedet for at pege og sige 'det'). Jeg tænker, at vi ikke ligefrem fremmer udviklingen ved at forstå hendes lyde og hyl så godt?! Skal vi bare lade som om, vi ikke forstår hendes 'insisteren' på sutten om morgenen?!
Jeg er lidt ked af situationen og noget usikker på hvordan vi skal tackle det.
/M
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet