Svar: Splitning af tvillinger
Kære Spip
Der findes ikke nogle faste regler for, hvorvidt det er bedst for tvillinger at være sammen eller om det er bedst at skille dem ad. Det er helt individuelt og du er nødt til selv at mærke efter, hvad du føler vil være bedst for begge dine børn. Det er dig der kender dem bedst og derfor dig, der må fornemme, hvad der er rigtigt her.
Når man har tveæggede tvillinger og en dreng og en pige, som dig, så vil mange naturligt opfatte dem meget forskelligt og naturligt også ofte derfor se dem mere som søskende end som tvillinger. Men de er tvillinger og de følges derfor ad på en helt anden måde end søskende normalt gør - og det er vigtigt ikke at glemme dette.
Hvis børnene konkurrerer meget indbyrdes, hvis de har svært ved at finde egne roller og det er tydeligt at den ene dominerer den anden - så ja, så kan det være en god idé at skille dem ad. Men hvis de er hinandens bedste venner, hvis de føler tryghed ved netop at have hinanden, hvis de er gode til at give plads til hinanden og også gode til at give plads til andre børn - i deres to-somhed som de jo naturligt har - så skal de have lov til at være sammen.
Som du beskriver dine børn, så er de meget kærlige og meget glade for hinanden. I oplever ikke at de har flere konflikter end søskende har normalt. I oplever at de er sociale og meget sammen med andre børn og at de også begge opsøger andre at lege med. Du fortæller også at de savner hinanden meget og reagerer, når den ene f.eks. kommer af ...
... sted og den anden er syg derhjemme - så det lyder som om at de virkelig bruger hinanden og har brug for at være sammen .. Og det er det du skal lytte til, det er som sagt dig, der kender dem bedst :)
For mig lyder det som om at dine børn har brug for hinanden og der er jo ingen der siger, at de ikke stadig også kan søge væk fra hinanden, hvis der er brug for det .. De kan vel stadig lege i hver sin ende af legepladsen eller den ene kan bygge puslespil, imens den anden tegner eller lignende - at de går på stue sammen, behøver vel ikke betyde, at alt skal gøres sammen .. så er det ikke også et spørgsmål om at sige, at selvom de går på samme stue, så behøver de ikke følges til alt. De har naturligt brug for at den anden er der og så netop når der en gang imellem er konflikter, så støtte dem i at det måske er lige dér, hvor de så skal lege lidt hver for sig ...
Det er jo helt naturligt og helt okay, at man kan have brug for at være lidt sig selv en gang imellem, om man er tvilling eller ej - og det burde der være mulighed for, også selvom man går på stue sammen ... De er stadig så små, at de ikke kan give udtryk for hvad de hver især har behov for - I takt med at de bliver ældre, når de går i skole, så vil I kunne tale med dem om, hvordan I sikrer deres behov hver især og hvad de selv føler de har brug for - men lige nu er du nødt til at gøre det, som umiddelbart virker mest rigtigt på dig.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

