Annonce

Annonce

Brev:

Turbulent dagplejeforløb


27. juli 2004

Kategori:
Alder:
2 år

Turbulent dagplejeforløb

Jeg har tre måneders orlov med vores dreng på 3 år (maj 01) og lillebror (august 03). Under orloven har lillebror overtaget storebrors plads i dagplejen og aftalen med dagplejen er at storebror fortsætter i pladsen når orloven er færdig. Hvis der så er plads ledig kan den mindste ligeledes starte i samme dagpleje evt på overbelægning i få måneder til den største kan komme i børnehave.

Sammensætningen det seneste halve år har været to på nu 1,5 år og en dreng på 3,5, som her i sommer er startet i børnehave. Denne ledige plads har dagplejekontoret valgt at besætte med en 7 mdr. gammel. Således vender min store dreng til Oktober 3 år og 4 mdr tilbage ti 2 børn på 1,5 år, en på 7 mdr og evt lillbror på 14 mdr. Ventetiden til børnehaven er pt 1/2 år, dvs han skal tilbringe 2-4 mdr i pågældende dagpleje.

Dette er vi selvfølgelig oprørte over og har haft en større diskussion med dagplejekontoret om ovennævnte børnesammensætning. Deres respons er et tilbud om en ny dagplejeplads til vores dreng, hvor børnesammensætningen er bedre, men ny dagplejer og ny gruppe til legestue med mere.

Det bekymrer os at lade ham fortsætte i hans nuværende plads mht til sproglig og social udvikling, men ligeledes er vi nervøse for at skifte til ny dagpleje og så igen til børnehave efter 2-4 mdr.

Vores drengs dagplejeforløb har været meget turbulent, først 2 mdr med en aldeles inkompetent dagplejer, derefter 3 mdr ved en reservedagplejer med skiftende børn, så skift til vores nuværende dagplejer ...


Annonce

... (her er han 15mdr). Her tilbringer han 3/4 år med 3 børn på 3 år, som alle startede samtidig i børnehave og herfra har der været skiftende små børn og en dreng på 31/2 med store udviklings problemer. Først fra februar 04 blev han matchet med en alderssvarende.

Det skal nævnes at vores dreng har været utrolig stille og forsigtig, ifølge vores nuværende dagplejer har han indtil for ca 5 mdr siden holdt sig i baggrunden og blot observeret når de har været i legestue, legeplads mm. Ligeledes har vi selv oplevet at han skulle bruge et par mdrs tilvæning til gymnastik, før han hoppede rundt som de andre børn og at han har været meget usikker i forholdet til andre børn, har haft svært ved at holde på sin ret og trukket sig tilbage i konflikter.

Sprogligt startede han med at stamme meget kraftigt da vi fik lillbror, dette er dog på det nærmeste væk, kun når han er meget ivrig stammer han lidt.

Vores oplevelse er dog lige som vores dagplejer, at der er sket store fremskridt i vores dreng udvikling og i hans forhold til andre børn. Dette sammenholder vi med at han for ca 1/2 år siden langt om længe blev matchet aldersmæssigt i dagplejen, indtil da har han været sammen med meget ældre eller meget yngre børn.

Vi vil meget gerne have en udenforståendes mening om ovennævnte punkter. Er der fornuft i at flytte dagpleje? Er der evt med din viden mulighed for at lægge pression på børnehaven, så vi kan få en plads før tid? Har vores egen sundhedsplejerske nogen mulighed for at hjælpe?

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Køkkenhygiejne

Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.

- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.

- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...

Læs mere i Babylex

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Dette er mit første brev til dig - men mærkeligt nok, så har det ikke været muligt for mig at finde svaret i hverken bøger eller ved søgning på nettet, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere.

På forhånd tak, Emilies mor


Annonce