Brev:
Tilværelsen er bare trist...
Kære Helen
Læste med herinde, da jeg fik mit første barn i februar 2009. Har nydt dine svar!! Og nu må jeg selv på banen, for mit hjerte og min sjæl har det ikke godt i denne tid…
Vi fik den 5. oktober en sund og rask pige, Alberte, som altså nu er knap 4 uger. Hun er født til termin, udmærket fødselsforløb, vejede 3400 gram, amningen kører fint, osv...
Hun har fra start været en god pige (tilfreds, sov udmærket, osv.), men den seneste uges tid har vi bøvlet en del med hende. Resultater er en grædefærdig mor. Jeg hader at gå hjemme, ville meget hellere på arbejde, keder mig og synes på ingen måde, at barselslivet er sjovt.
Om natten sover Alberte okay. Hun har nætter, hvor hun ’fester’ en del, men natten efter er oftest bedre, så jeg tolker det som om, at hun på den måde opfører sig normalt for sin spæde alder…
Det er om dagen det er galt. Hun sover kun meget korte lure og er utrøstelig, når først hun vågner op i barnevognen. Når jeg så tager hende op, er hun oftest virkelig kvæstet – det er der jo ikke noget at sige til! Ved at lægge hende til brystet falder hun ofte til ro – men det er en stakket frist. For efter 5-10 minutter ligger hun og trækker hovedet baglæns, tager ikke fat osv. Jeg tolker det som om, at hun ikke er sulten mere og at det gør hende lidt frustreret at ligge ved brystet, når hun ikke vil spise.
Albertes storebror var helt anderledes – han faldt virkelig til ro ved brystet og faldt så nemt i søvn… Han er desuden – den dag i dag – en virkelig nem, tilfreds og meget glad dreng.
Jeg føler, at jeg aldrig kan slappe af! Selv når hun sover eller når min mand tager hende, kan jeg ikke slappe af. Jeg nyder slet ikke min smukke pige, men sidder konstant på pinde… - For lige om lidt vågner hun jo, og så er det forfra med utrøstelig gråd…
Jeg er endnu ikke kommet i mødregruppe og kender ingen andre på barsel pt. Alle de ting jeg gerne vil gå til med Alberte (baby salmesang, babyrytmik, efterfødselsgymnastik, osv.) starter først op med nye hold til januar. Så en del af alt det her skyldes nok også, at jeg ikke kommer ud blandt folk… Har talt med min sundhedsplejerske om det, og det var meget rart. Hun fokuserede dog enormt meget på, om jeg skulle have en efterfødselsreaktion, og talte længe om, at jeg ikke måtte ruske Alberte, når gråden blev for meget (osv.). Jeg har aldrig været i nærheden af at gøre ...
... sådanne ting! Og jeg følte egentlig ikke, at hun gav mig nogle overlevelsesredskaber, som jeg kunne bruge… Desuden kommer hun først igen, når Alberte er 9 uger, så der er jo længe til.
Oveni det hele kommer ofte følelsen af dårlig samvittighed overfor storebror Emil på godt 2½ år. Han er sød og kærlig overfor Alberte og taler sødt om og til hende. Men det er også tydeligt, at han savner sin mor – selvom farmand gør ALT for at lege, hygge, nusse, kramme osv… Han tager desuden Alberte alt det han kan, så jeg i løbet af dagen og har (korte) stunder med Emil.
Det jeg har brug for er lidt en overlevelsesguide… Jeg har læst dine mange råd omkring at forlænge søvn i barnevognen, og dem forsøger vi os med. Men mit liv er ikke særlig skægt for tiden, selvom jeg er omgivet af mennesker jeg elsker højt. Jeg fokuserer enormt meget på TID – glæder mig helt enormt til, at Alberte bare er 3 (4-5) måneder, fordi vi på det tidspunkt kender hende bedre og i bund og grund kan lave mere sammen. Jeg savner den gamle familie med far, mor + 1 ”stort” barn, hvor vi kunne hygge en hel dag i haven, gå en lang tur, spille fodbold, fordybe os i en film eller modellervoks… - Og stå op og tage på arbejde mandag morgen (jeg er gymnasielærer og elsker mit job!)
Min mand og jeg har talt om muligheden for, at han kunne gå hjemme nogle flere uger. Men det er desværre ikke en realistisk mulighed – og det er jeg SÅ ked af…
Jeg kan ikke overskue hverdagen… ikke pga. det huslige (det har vi nogle til at hjælpe med og jeg har en fantastisk mand oveni) men fordi jeg er alene fra kl. 6-16 med et barn, som jeg ikke kender, ikke altid kan trøste, ikke kan slappe af sammen med, ikke kan gøre/lave noget med, og i bund og grund slet ikke nyder, som jeg dybt og inderligt ville ønske, jeg gjorde. (Det gør SÅ ubeskriveligt ondt at skrive… Men det er de følelser, jeg bøvler med).
Jeg ved, at det blev en pose blandede bolsjer… Og hvad jeg præcis ønsker fra dig, ved jeg ikke helt.
Jo, sig, at det bliver bedre! Sig, at jeg vil komme til at nyde min lille pige! Sig, at min barsel bliver sjov og hyggelig – snart! Og at tiden går stærkt lige pludselig… Fortæl mig, hvordan min hverdag bliver god, hvordan jeg kommer til at sætte pris på det jeg har, hvordan stenen fra hjertet forsvinder... Jeg vil gøre hvad som helst – lige nu kan det kun blive bedre :-(
Tårer og klem, en trist mor…
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.