Svar: Tilværelsen er bare trist...

---

Kæreste søde du

Tak for dit brev, dine åbne og ærlige beskrivelse af, hvordan du lige nu går rundt og har det ... :)

Når man har en efterfødselsreaktion, så kan man have forskellige symptomer. Vi er alle forskellige og derfor reagerer vi også forskelligt, symptomerne er ikke ens.

Nogle har det der kaldes tankemæssige forstyrrelser, andre har følelsesmæssige forstyrrelser og man kan også have fysiske forstyrrelser. Rent faktisk kan man godt have lidt af det hele og de fleste kvinder med en efterfødselsreaktion vil opleve at have tanker, der hører til under alle 3 grupper ...

Hvis du har tankemæssige forstyrrelser, så vil du f.eks. kunne være bange for at gøre skade på dig selv eller dit barn. Du kan isolere dig, fordi det føles for svært at gå ud til venner og besøge familien. Du kan have tvangshandlinger, hvor du føler at du er nødt til at tjekke bestemte ting igen og igen.

Hvis du har følelsesforstyrrelser, så vil du ofte være rigtigt ked af det. Det kan være svært at sætte ord på, hvorfor du ikke er glad, du er bare ked af det. Du vil ofte føle dig som en dårlig mor, du vil ikke føle at du kan finde ud af at tage godt nok vare på dit barn, nogle gange vil du måske føle, at du hellere ville være uden barn ...

Har man følelsesmæssige forstyrrelser, vil man ofte også føle sig utilstrækkelig, du vil kunne blive let vred på din mand, dit barn (dine børn) eller dig selv. Du vil ofte også opleve skyldfølelse. Mange tør ikke være alene, de synes alt virker håbløst. Du føler dig træt, træt, træt, du glemmer måske ting og føler at du mister kontrollen, at du er forvirret og ikke har samling på tingene - som du plejer at have.

Hvis man har fysiske forstyrrelser, så vil man ofte have ondt i hovedet eller i maven, man kan føle sig svimmel, du oplever måske at du ryster på hænderne, du har hjertebanken og evt. smerter i brystkassen. Du føler at du befinder dig i en "osteklokke" og verden ligeså stille bevæger sig forbi dig, uden at du helt er med i hvad der foregår. Nogle oplever at de har en "jernring" om hovedet, andre at de har en klump i halsen og atter andre, oplever at have problemer med vejrtrækning.

Når jeg læser din beskrivelse af hvordan du har det, så tænker jeg, at du har en efterfødselsreaktion. Du har ikke alle symptomer, du har f.eks. ingen tanker om at gøre dig selv eller din datter ondt - men du har flere af de andre symptomer og det er rigtig vigtigt at du henvender dig til din læge og taler med lægen om, hvordan du har det. Det er helt okay og helt normalt at have en efterfødselsreaktion - det gør dig ikke til en dårligere mor eller til et dårligt menneske - det er ikke noget du kan gøre for. Men du kan gøre noget ved det, og bare det at du skriver til mig og fortæller hvordan du har det, er et skridt på vejen :)

Du hjælper din datter, din søn, din mand, ved at hjælpe dig selv. Du hjælper dig selv ved i første omgang at henvende dig til din læge. Du kan også kontakte gaia-instituttet.dk.

Og ja - så bliver det bedre og ja - du vil komme til at nyde din lille pige. Men det lyder som om at du har brug for lidt hjælp på vejen :)

Du beder om hjælp til at overskue hverdagen og hjælp til at aflæse din datter. Du skriver, at du glæder dig til Alberte bliver ældre, glæder dig til at du kender hende og kan forstå hvad hun vil - og ja, det er på mange ...

---

---

... måder lettere, når hun begynder at kunne reagerer mere bevidst, bliver ældre osv. men på den anden side, så giver det jo også nye udfordringer, som bestemt ikke er lette heller ... Og det hele starter jo med, at I lærer hinanden at kende nu :)

Så selvom det er hårdt, så prøv at nyde tiden I har sammen nu og prøv at sætte dagen i system. Gør det til en fast vane at gå en lang tur med hende i barnevognen hver dag, så hun sover en længere middagslur og så du også kommer ud, får frisk luft, lys og kommer lidt væk hjemmefra. Gå en tur i skoven, gå i indkøbscenter, gå meget gerne steder, hvor der er andre mennesker. Isolation er dårligt for dig, det er vigtigt at du kommer ud og kommer ud blandt andre.

Hvis din datter er svær at aflæse, så prøv at kikke på klokken i stedet for, prøv at putte hende til faste tider, forsøg at finde en rytme, hvor hun får mælk inden hun puttes osv. så dagen bliver så overskuelig for dig som muligt.

Motion er vigtigt - ud over at gå langt med barnevognen, så kan det også hjælpe dig hvis du kunne få tid til at løbe en tur, tage i motionscenter eller lignende. Prøv om du bare en gang om ugen, sammen med din mand, kan planlægge tid til dig selv og motion.

Sørg for at få hvile. Det betyder ikke at du skal sove - nogle gange handler det netop om at acceptere at man ikke kan sove. Men hvil dig og prøv at prioritere ikke at lave noget og hvor du samtidig prøver at skubbe alle tanker væk ... Måske skal du bare lægge dig ned sammen med din datter i dobbeltsengen, måske skal du bare sætte dig med hende i sofaen og se en film, måske skal du læse et ugeblad imens hun sover ...

---

---

Spis sundt. Sørg for at du får dine tre daglige måltider - morgenmad, frokost og aftensmad. Og gerne mellemmåltider formiddag og eftermiddag. Det behøver ikke være den store kulinariske oplevelse hver gang, men sørg for at få mad og spis sundt:) Det er vigtigt for dit velbefindende og dit overskud.

Plej dig selv. Sørg for at komme i bad hver dag og gør lidt ekstra ud af dit udseende. Selvom det kan virke næsten uoverskueligt at komme i bad, så bliver man mere frisk af et bad og det er vigtigt at du har tid til dig selv her.

Brug dit netværk. Måske er der bedsteforældre, en god veninde eller andre, som du kan mødes med en gang imellem eller som kan komme hjem til dig, tage sig af den lille imens du gør noget andet. Bed dem du har tillid til om hjælp :)

Brug din mand. Det er rigtig godt at du har en god mand og det er vigtigt, at du er åben og ærlig og fortæller ham, hvordan du egentlig går og har det. Overvej her, om det måske kunne være en hjælp for jer, hvis lillepigen fik flaske. Det ville for det første gøre at far kunne tage over og du kunne få frigivet tid til dig selv og til storebror, det ville måske også give en ro, at I præcist vidste, hvor meget hun havde spist. Nogle kvinder vil rigtig gerne amme og hvis du gerne vil det og synes at det lige nu er særlig vigtigt, for at skabe et bånd mellem dig og din datter, så skal du naturligvis amme - men nogle gange er flaske en god løsning.

Tal med din mand om, hvad der skal til for at du kan nyde din barsel. skriv evt. ned, hvad du har brug for, hvordan du kan prioritere ting, for at du synes det er okay lige nu at gå derhjemme ...

Jeg håber du kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke og stort knus fra mig til dig :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---