Svar: Jobsituation
Kære mor
Tak for dit brev :)
Det er svært for mig at tage stilling til, hvorvidt du skal søge nyt arbejde eller ej - det er en beslutning du kun selv kan tage .. MEN, som advokat for barnet, vil jeg gerne sætte lidt ord på, hvad jeg tænker :)
Ingen børn har brug for at være i institution i 9 timer hver dag. Små børn har brug for deres forældre og når vi vælger at lade dem passe ude, så er det ofte fordi vi er nødt til det, så er det fordi vi økonomisk er nødt til at arbejde, så hverdagen kan hænge sammen. Men det er et voksent behov, det er ikke et barnebehov.
Det kan være en hjælp for både børn og forældre, hvis bedsteforældre kan hente tidligt en gang imellem og det kan være meget givende for et barn, at have en nær og tæt kontakt med sine bedsteforældre. Det kan alle generationer have noget rigtig godt ud af. Børn har brug for kontakt til vigtige voksne og det er helt essentielt for at børn udvikler sig sundt og godt, at de har tilknytning til vigtige voksne.
Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person som vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære tilknytningspersoner og barnet kan godt have flere primære tilknytningspersoner - oftest mor og far.
Barnet har også sekundære tilknytningspersoner, som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en au-pair, en bedsteforælder, en dagplejemor, en pædagog i vuggestuen osv. Når børn skal passes, så er det vigtigt at de har en god tilknytningsperson hos sig. Og hvis mor og far ikke er der, så er det vigtigt med en sekundær tilknytning, som barnet kender godt og føler sig tryg ved - men mor og far er og bliver de ...
... bedste!
Man skal prioritere sine børn og det er så kort tid at de er små. Man kan aldrig få den tid igen og det er rigtig vigtigt at nyde tiden sammen med dem, når man kan. For tiden går hurtigt - det er ikke bare en tale måde, at tiden løber - det gør den og det er så vigtigt at vi er der for børnene, når de har brug for os.
Jeg synes det er en god investering for børns trivsel, at man som forældre prioriterer at være sammen med dem, så meget som muligt. Du skriver, at du hader tanken om at han skal være i vuggestue i så mange timer. Du har rigtig svært ved at forlige dig med at I kun ses få timer dagligt - du kalder det egoistisk - det synes jeg faktisk ikke det er, for din dreng har også brug for at se sin mor, mere end nogle få timer hver aften ...
Vi er som voksne forskellige, vi er som forældre forskellige. Nogle kvinder elsker at være hjemme, de nyder deres barsel og ville ønske at de kunne gå hjemme i flere år. Det er det bedste at være hjemme, være der for børnene døgnets 24 timer .. Andre kvinder har rigtig svært ved at være hjemme, de savner kollegerne, det at komme ud, møde andre, tale om andet end børn og bleer, blive set og anerkendt for alt mulig andet end at være mor .. Og det er helt okay at vi er forskellige.
Hvis man har det godt med at være hjemme og føler at det river hul i hjertet at skulle aflevere sit barn, så er det rigtig godt, hvis man kan finde en løsning, hvor dette kan lade sig gøre - det tjener både mor og barn godt. Men hvis man modsat ikke trives med at gå hjemme, så skal man ikke gøre det - så er det bedre at lade barnet passe af en anden, så man, når man så er sammen, virkelig nyder at man er sammen :)
Du skal gøre det, som virker rigtigst for dig og dermed også for dit barn :)
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder

