Annonce

Annonce

Svar: Håndtering af fortvivlelsesanfald


1. november 2011

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære M.

Tak for dit brev :)

Det er helt rigtigt, at jeres dreng får det, som kaldes fortvivlelsesanfald. Det får han ofte, når verden ikke helt vil som han vil og det er ofte ting, der i jeres øjne virker som bagateller. Det er som du skriver, situationer, hvor han skal have børstet tænder eller vaskes, eller hvis han gerne vil have dig med og du ikke kommer med det samme, ligesom det også kan være frustrationen og fortvivlelsen over at du giver ham mælk af den blå kop, fordi han gerne ville drikke af den røde eller at du giver ham æblet skåret i både, når han gerne ville have det skrællet eller ...

Det er helt rigtigt det du gør - sætter ord på, viser ham at du forstår det, lytter og anerkender, men samtidig også holder fast i at nu er det sådan .. Og ja det betyder også at du nogle gange må bestemme, netop fordi du er den voksne og ved bedst, og at du derfor nogle gange er nødt til at holde fast i dit nej, eller i det du siger, også selvom det gør ham ondt og han ikke forstår det. Og det er netop her, hvor du så skal rumme at fortvivlelsen kommer, det er netop her det er så vigtigt at sige "jeg kan godt forstå du synes det er dumt at .. " og "du bliver bare så ked af det, sååå skat" - så du lader ham have de følelser han har.

At kunne rumme betyder at du kan holde ud at han har det som han har det, at du ikke forsøger at ændre det og at du ikke tager det personligt :) Og det er netop at rumme ham og de følelser han har, som er vigtigt, når du skal lære ham at alt ikke kan være som han ønsker :)

Du spørger hvornår børn er gamle nok til at de begynder at græde for at minipulere jer forældre ... og svaret til dette er faktisk ALDRIG. Børn er ikke manipulerende og når de græder, så skal man lytte til dette og anerkende at de er kede af det. MEN, jeg ved godt hvad det er du mener og man kan skelne mellem det der hedder fortvivlelsesanfald og kontrollerende anfald.

Hvis jeres dreng har anfald af fortvivlelse, så er han oprigtigt ked af det, skuffet over at tingene ikke kan være som han gerne vil og han har brug for en medlidende og omsorgsfuld reaktion. ...


Annonce

... Og det vil være anfald af fortvivlelse han har de næste mange år.

MEN, børn kan som sagt også få det der hedder kontrollerende anfald. Her forsøger barnet at kontrollere sine forældre, ønsker at manipulere jer til at få sin vilje. Det er hvis han "græder" og skriger helt vildt, fordi han ved at han derved får sin vilje. Man kan sige, at han har lært eller måske øver sig på "hvis jeg bare skaber mig længe nok, så får jeg det jeg vil have". Der er således ikke tale om at han er dybt fortvivlet og ofte vil han ikke have nogen tårer. Han vil også være i stand til at formulere sit krav: "Jeg vil have den - Nu!"...

Denne type anfald kan man se hos børn i 4, 5, 6 års alderen og opefter. Altså store børn. Men det er vigtigt at sige, at hvis børn generelt er blevet mødt og anerkendt fra de var ganske små - ja så behøver ikke ikke have kontrollerende anfald, for det opnår de ikke noget ved ...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er generelt vigtigt at man som forældre ikke siger nej til alt, men lige vurdere, om det egentlig godt kan være som barnet gerne vil. Nogle gange kan en dag blive fyldt med nej fra morgen til aften, fordi vi er trætte og mangler overskud, men hvor det faktisk ikke er urimeligt, det barnet beder om .. Hvis man oplever at få ja, så er det også lettere at acceptere, når man andre gange får nej.

Får børn kontrollerende anfald, så er det bedst man kan gøre at lade ham være alene i et øjeblik. Hvis der ikke er nogen til at se hvordan man "skaber sig" så er det ikke interessant at gøre det og han holder op og derefter kan I så tale stille og roligt om tingene. (Husk at fortvivlelsesanfald jo aldrig må ignoreres - derfor er det vigtigt at skelne - og jeres dreng er så lille at han "kun" får anfald af fortvivlelse!).

Det er altid vigtigt at huske på, at alle børn har brug for voksnes anerkendelse, de har brug for at føle sig betydningsfulde, de har brug for at vide at de har en vigtig rolle i familien. Og det er vigtigt at vi viser dem, at de har værdi, at de er noget ganske særligt. Uanset hvad alder de har ... :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce