Brev:
Energisk dreng med buler og blå mærker

Kære Helen
Først vil jeg skrive at jeg synes rigtig godt om denne side, og din måde at besvare spørgsmål på. Så nu har jeg endnu nogle spørgsmål til dig.
Jeg har en dreng på 16 måneder. Han er utrolig glad og udadvendt, med meget krudt i numsen. Han sover godt om natten, og spiser fint.
Han er meget motorisk veludviklet, han går, løber, og hvis han ville få lov, så ville han slå kolbøtter. Han er lige nu i den alder hvor det ikke duer at sidde stille for længe af gangen, og der skal ske noget.
Mine bekymringer går dog ud på at han i sit korte liv er kommet meget til skade.
Han fik sin første skade den første dag i dagpleje. Han faldt med munden ned i en stol og blødte ud af munden.
Ugen efter gokkede han hovedet i asfalten, og så har det ellers taget fart efter det. Vi har været på skadestuen 3 gange, efter at have hentet i dagplejen.
Jeg har altid passet meget på min søn, så han ikke kom til skade, men nu føler jeg mig nærmest panisk når han løber, kravler på sofaen eller andet. Hvis jeg prøver at flytte ham fra sofaen eller fjerne ham fra noget andet som kan være farligt, så bliver han selvfølgelig gal ...
... og laver flitsbue. Selv i sådan en situation er jeg nervøs for at han får mærker når jeg fjerner ham, når jeg løfter han under armene, fordi han spjætter og vil slippes.
Jeg kan ikke lide at se min søn med mærker og buler. Det er så svært for mig, men jeg ved jo at det ikke kan undgåes ved sådan en aktiv lille dreng som min søn er.
Jeg føler at jeg har bygget en rigtig dårlig følelse op inden i maven. Jeg har nærmest bygget en boble rundt om ham når han er herhjemme, og det ved jeg jo godt at man ikke skal da det kan hæmme børn motoriske udvikling.
Desuden tænker jeg, at fordi han kommer så meget til skade, så vil nogle synes at vi er dårlige forældre og tro at det er os som gør skade på ham.
Ja Helen, mine tanker er løbet helt løbsk, og det er et ømt emne for mig, for jeg kunne aldrig drømme om at gøre skade på mit barn. Men fremmede ser jo blot hvad de ser. Hvordan slipper jeg disse tanker, så jeg kan slappe af og acceptere buler og blåmærker?
Jeg er kommet til det sted at jeg forsøger at undgå konflikter, og det duer ikke. Men jeg er så nervøs for flere skader.
Kærlig hilsen
Den evigt bekymrende mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.