Brev:
Min datter er begyndt at gøre to dumme ting

Kære Helen.
For en måned siden skrev jeg til dig om samme emne. Tak for det - vi har arbejdet på det siden. I en periode gik det godt, men nu er vi inde i en krise igen. Min datter på knap fire måneder og jeg bøvler stadig med søvn om dagen.
Min datter er vænnet til at sutte sig i søvn ved brystet. Hun spiser til hun er mæt og sutter så yderligere 5-10 min., hvor hun falder i søvn. I lang tid har det fungeret nogenlunde. Jeg har kunne tage hende sovende fra brystet og lægge hende i seng/barnevognen, hvor hun er blevet ved at sove uden protest. I perioder har hun sagtens kunne sove længe. Der har været dage hvor det har fungeret mindre godt – hvor hun ikke har villet sove, men jeg har ikke vidst, hvordan jeg har skulle gribe situationen an.
Nu er hun begyndt at gøre to dumme ting.
Det første er at hun ikke vil tages fra brystet. Når jeg tager hende fra for at lægge hende vågner hun lidt op og leder febrilsk efter brystet. Hvis hun ikke får det med det samme bliver hun rasende. Så jeg giver hende det igen – tager hende fra og hun bliver rasende ...
... igen. Efter en 5-6 gange skriger hun og vil ikke sutte mere og så bliver der ingen søvn. Så nu er jeg nødt til at gøre noget ved det. Jeg er blevet sut.
Det andet problem jeg har, er at hun nogle gange vågner 30 sec. – 5 min. efter jeg har lagt hende fra mig sovende. Jeg har så været så dum længe, at jeg har taget hende op og lagt hende til brystet igen for at lade hende sutte sig i søvn endnu en gang. Så det forventer hun selvfølgelig nu, hvis hun vågner. Men det er jo også at gøre sig selv til sut.
Jeg har prøvet at lægge hende når hun er halvvågen, men det bliver hun også rasende over. Klud over øjnene og svøb hjælper heller ikke. Narresutten vil hun i øvrigt ikke tage – selvom vi prøver meget. Så den er ikke en løsning.
Jeg ville gerne nå hen til at jeg kunne amme hende – hun kunne blive halvtræt/småsovende og jeg så kunne lægge hende i seng og hun kunne falde helt i søvn af sig selv uden vrøvl. Det gør vi om natten og det fungerer.
I hvert fald skal vi væk fra, at jeg skal bruges som sut.
Jeg håber du kan hjælpe.
Med venlig hilsen
Malene
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.