Svar: Bordskik - 3 år, 1 mdr.
Kære Ida
Som udgangspunkt vil børn efterligne deres forældre og det gælder også måde vi spiser på og måden vi sidder ved bordet på. Hvis I spiser med bestik, så vil jeres datter naturligt også begynde at bruge dette og forsøge at spise som jer. Hvis I skåler, så vil hun tage sit glas og vil naturligt gerne være med til at skåle - hvis I vipper på stolen, vil hun naturligt også prøve at vippe ... børn gør som vi gør og ikke nødvendigvis som vi siger. Den bedste måde at lære jeres datter bordskik er derfor at I selv sidder pænt og spiser pænt.
Små børn, børn i vuggestue og også børn i børnehaven vil naturligt have perioder, hvor de eksperimenterer med mad. Både måden de spiser på og også ting de gerne vil smage, spise sammen eller spise adskilt. Det er naturligt at børn leger med maden, men man skal naturligvis lægge mærke til - hvad der ligger i leg med maden. Om det er udforskning af maden, lyden maden laver, hvordan det føles eller hvordan det ser ud, når det er tygget (hvorfor barnet tager maden i munden, tygger og tager den ud igen for at undersøge) eller om barnet leger med maden for at få en reaktion fra sine forældre.
Hvis jeres datter leger med maden, bruger fingrene, kommer mad op i glasset så mælken løber ud over det hele, vælter glasset, tørrer de fedtede fingre rundt i hinanden og i håret osv. så er det vigtigt at anerkende dette og hendes lyst til at lege med lyd og hendes lyst til at mærke og fornemme. Denne lyst skal stilles uden for middagsbordet, så hun der kan slå på tromme, fløjte i en fløjte eller være med til at bage boller og have bolledejen i hænderne. Hvis lysten til at udforske stilles uden for bordet, så er det ...
... lettere at få hende til at koncentrere sig om at spise, når hun sidder ved bordet.
Hvis hun helt bevidst ser på jer, gør noget hun ved I reagerer på, så kan det nogle gange være en god idé at ignorere det. Det er ikke sjovt at lade ballade, hvis der ikke er nogen der lægger mærke til det, hvis der ikke er nogen der reagerer. Andre gange er man, som I også gør, nødt til at bede hende spise pænt og hvis hun så bevidst smider med maden, så må tallerkenen flyttes væk og måltidet er slut.
At hun gestikulerer når hun fortæller og dermed også kommer til at svinge med gaffel og ske og dermed mad, er ikke noget hun skal have skæld ud over. Det er jo rigtig dejligt, at hun er så glad for at fortælle og dele sine oplevelser med jer og det er rigtig godt at hun forbinder det at spise med tidspunktet, hvor I deler oplevelser med hinanden. Hun er stadig så lille at hun naturligt ikke kan tænke at gaffel og ske skal lægges på tallerkenen og ikke svinges med og derfor er det vigtigt at I informere hende om det. Det er en rigtig god idé at I ikke tager gaffel og ske fra hende, men i stedet beder hende om det som I ønsker hun skal lære - ligesom I også skal gøre det, selv når I taler og spiser - hun lærer jo netop af at se på jer.
Så det handler om at sige "du skal lige lægge gaflen fra dig skat, når du taler" eller lignende, så hun hører, hvad det er I vil have hende til og så det ikke bliver en kamp eller en leg, fordi hun vil være "modsat". Det handler om at minde hende om de regler I har omkring måltidet og ikke skælde ud eller straffe, men netop guide hende i hvordan hun skal gøre det rigtigt :)
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

