Svar: Vågen om natten - 0 mdr.
Kære Linda
Tillykke med den lille pige - det lyder som om at alt er gået godt ... :)
Vores døgn er opdelt i lyse og i mørke timer og vi er sådan indrettet at vi så vidt muligt er vågne, når det er lyst og sover når det er mørkt. Det er vores indre ur, det der også hedder vores cirkadiske rytme.
Det indre ur kører upåklageligt hos voksne, men hos små børn skal det fin-tunes lidt og derfor er det vigtigt, at du forsøger at skabe aktivitet med og omkring din lille datter i løbet af dagen, så hun så vidt muligt er vågen, når det er lyst (selvom hun naturligvis også skal sove) og at du om natten, forsøger at holde aktiviteterne på så lavt et niveau som muligt.
Det vil være rigtig godt at du ikke tænder lys om natten, at du ikke skifter hende, med mindre hun har afføring og hvis du f.eks. kan nøjes med at tage hende over til dig og så ligge ned og amme hende om natten, ...
... vil det være rigtig godt. Naturen gør sit ved at "sænke" lyset om aftenen og rent instinktivt går verden i et andet gear ud på aftenen. Det er det gearskifte, din datter skal lære at kende og tage ind i sin krop. Og det skal du hjælpe hende med, ved at stimulere hende om dagen og stimulere mindst muligt om natten.
Amning, jeres rytme om dagen, hendes dagslure osv. har naturligvis alt sammen noget at sige - rytmen dag og nat hænger jo sammen. Hun er naturligt stadig så lille og ny at hun ikke rigtigt skelner mellem dag og nat og endnu ikke har nogen rytme, så derfor er det bedste du kan gøre, at sørge for om natten, at aktivere hende så lidt som muligt. Netop ved, at du tager hende over til dig, lægger dig med hende, ammer hende og forsøger at få hende videre i søvnen. Så meget ro på som muligt om natten, så hun lærer at sove der :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

