Brev:
Utrøstelig om natten - 14 mdr.

Hej Helen.
Du har tidligere hjulpet os og det håber jeg du kan gøre igen.
Min dreng på snart 14 mdr. bekymrer os lidt. Han har altid været dårlig til at sove og har endnu ikke sovet en hel nat uden at skulle op eller hjælpes til at sove videre. Men for ca to uger siden havde han tre nætter, hvor han var helt utrøstelig og skreg det meste af natten. Jeg gik rundt med ham, men han skubbede mig væk og gjorde tegn til at ville væk.
Indtil da sov han i min seng. Jeg ammede ham og han faldt i søvn tæt ved mig, dog ikke ved brystet. Efter de tre nætter prøvede jeg at begynde at putte ham i hans egen seng og stoppede med at amme ham. Det gik faktisk også fint med at han brokkede sig, jeg tog ham lidt op og lagde ham ned igen når han var blevet trøstet.
Sådan forsøger jeg også at gøre om natten, men når jeg så synes at han er røget op og ned for mange gange, har jeg taget ham over i min seng.
Men i nat oplevede jeg noget der lignede de nætter hvor han var helt utrøstelig og der er ingenting der kan få ham til at falde til ro. Han skubber mig væk og gør tegn til at ville ud af værelset. Jeg er helt angst for at han skal have sådan en periode igen for det påvirker os alle og vi kan ikke lade være med at spekuler på om der er noget galt, om han har ondt eller om der er andre ting der gør at han ikke kan finde ro. Det skal lige nævnes at jeg ...
... i den første periode fik ham tilset af både vagtlæge og egen læge men de kunne ikke finde noget på hverken øre, lunger eller hals. Vi prøvede i den periode også at give ham panopli, men det lod ikke til at virke overhovedet.
Da han første gang havde de nævnte utrøstelige nætter havde hans far puttet ham og havde ham også alene hele natten. Han har altid været meget morsyg og vi forsøgte derfor at få far mere på banen, så vores dreng også kunne opdage at far også kan bruges. Men nu spekulerer vi på om det var det der gjorde, at han var helt panisk angst de følgende nætter?
Vi har også talt om at der er lidt et mønster i at han sover ekstra dårligt når vi har haft besøg eller overnatter ude. Kan de forandringer gøre at hans nattesøvn bliver så dårlig?
Vi vil rigtigt gerne have at far kunne komme mere ind i billedet så vi kunne hjælpes mere ad, men om aftenen når vi har spist er det kun mig der dur og han er fuldstændig utrøstelig, hvis hans far tager ham. Skal vi insistere på at han skal være hos hans far eller gør vi det så kun værre?
Han går i vuggestue og trives efterhånden fint dernede. Om dagen er han ved at gå over til at sove en enkelt gang og den lur svinger fra 50 min til to timer. Jeg putter ham ved 19 tiden og han vågner som regel lidt i 6.
Håber du kan give os nogle redskaber til komme videre.
Venlig hilsen
En mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.