Svar: Stort søvnbehov
Kære Mor
Nogle børn sover meget, andre sover mindre. Og når jeg taler om søvnbehov hos børn, så er der altid tale om et gennemsnit.
I forhold til et barn på 7 måneder, så vil det gennemsnitlige behov være at sove ca. 14 ½ time i døgnet. Det vil ofte være fordelt sådan at barnet sover 10-11 timer om natten og 3-4 timer samlet om dagen. Og ja, de fleste børn vil om dagen sove 2 lure dagligt i den alder, men nogle børn har stadig brug for en powernap om eftermiddagen og det er helt okay, det handler ofte om at barnet står tidligt op og hele dagen har en eget tidlig rytme :)
Hvis din dreng sover meget mere end 14 ½ time i døgnet, så synes jeg det er relevant at få jeres læge til at lytte på ham og lige sikre sig at han er sund og rask og at han ikke sover, fordi der er noget galt, altså at han ikke sover meget, fordi han er syg og derfor hurtigt bliver for træt, mangler energi osv. Men ...
... ellers er det helt okay at have et godt sovehjerte og hvis han i øvrigt trives med sine fire lure og du oplever at han har en rytme, som både han og du trives rigtig godt med, så må han naturligvis gerne sove som han gør. Man skal aldrig ændre på noget der fungerer godt :)
Du skal naturligvis sikre dig at han ikke sover så meget, at han ikke udvikler sig i god og sund retning. Hans vågne perioder skal være aktive perioder, hvor han bruger sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt, han må ikke virke sløv og apatisk og han skal generelt virke til at være i en god og sund udvikling. Du skal samtidig også indstille dig på at rytmen jo kan ændre sig hele tiden og at han godt kan have en periode lige nu, hvor han har brug for mere søvn og så om et par uger, så sover han måske pludselig mindre og med en anden rytme og det er så helt okay.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!

