Svar: 9 mdr træt om eftermiddagen
Kære Tina
Det lyder som om at jeres dreng måske har brug for at få en lille powernap om eftermiddagen og hvis han trives med at få det og hvis I kan få ham til at sove lidt der, så må I gerne forsøge med den rytme. Man skal ikke være rigid og hvis børn trives med 3 lure dagligt, så skal man jo ikke ændre på det, man skal ikke ændre i noget, der som udgangspunkt fungerer ...
Det lyder som om at jeres dreng sover meget tidligt dagen igennem, ofte sover han 1½-2 ½ time om formiddagen og han sover 1-2 timer til middag og vågner allerede kl 14.30-15 om eftermiddagen. Det bliver derfor naturligt en lang eftermiddag for ham og måske kunne han klare sig med kun to lure, hvis han sov lidt senere hele dagen igennem ... samlet set, så sover han dog, hvad man kan forvente af hans alder og jeres problem opstår sandsynligvis, fordi hans eftermiddag bliver for lang, men hans søvnbehov for dagen er egentlig dækket, fordi han samlet har sovet det han har brug for - bare tidligt ...
Man kan godt overveje om man skal gå ind og prøve at ændre lidt ved hans rytme, men sandsynligheden for ...
... at I kan ændre særlig meget er ikke stor, når han har den alder han har. I kunne dog overveje om I vil forsøge at putte ham senere til middagslur eller evt. vække ham fra formiddagsluren og så putte ham til en længere middagslur, netop for at eftermiddagen bliver kortere ... Men igen, hvis tingene fungerer og han i princippet trives, så skal I ikke ændre for meget:)
I min bog "Helens bog om mad og børn" kan man måned for måned læse om mad til barnet og hvad der vil være passende løbende at introducere for barnet. Bogen er delt i to dele og i første del følger man barnet måned for måned med forslag til mad og opskrifter til hver måned, fra den første skemad og til barnet er 18 måneder. Der er også dagsplaner til hver måned, så man kan se, hvordan en dag kan skrues sammen, så barnet får både mad og mælk nok. Bogens del to indeholder beskrivelse af forskellige fødevarer og kan bruges som opslagsbog, hvis man bliver i tvivl om, hvad barnet må få og hvornår.
Du kan læse om den her på siden under "Helens bøger" :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

